|
|
Post by Lily Bellaiche on Jan 6, 2014 17:43:05 GMT 1
Aftenens forestilling var rigt besøgt af en masse mennesker. Hovedsageligt vigtige personer, havde Lily forstået på en af korpigerne ved navn Andrea, som hun var begyndt at hænge lidt ud med i kulisserne efter prøverne. Det var gået godt og forestillingen var blevet afviklet pragtfuldt. De havde fået masser af ros fra især dirigenten og scenografen. Det var rart at vide at man var værdsat, tænkte Lily, og en lille skygge i baghovedet lurede fra aftenen før hvor en hvis demon-agent bestemt ikke havde værdsat hende for andet end det hun tidligere havde været. Hun havde stadig følt sig besudlet, og så alligevel fattede hun ikke at hendes krop tilsyneladende elskede det og blev tilfredsstillet af det.
Nå, det var ikke det hun skulle spekulere på nu. Nu skulle hun ud og drikke champagne. Andrea skulle desværre gå tidligt. Hun havde nogle veninder som ville feste videre et andet sted. Lily ville gerne have været med men hun kendte dem ikke godt nok endnu til at hun ville presse sig på, så hun havde bare nikket og taget afsked med sin veninde i foyeren hvor der var udskænkninger til gæster og medvirkende. Hun greb et glas yndefuldt mellem de slanke hænder og gik lidt rundt i håb om at nogen kom og roste hende for hendes solo-stykke. Hun havde været så stolt, og hendes stemme havde virkelig udviklet sig meget mens hun havde været på teateret allerede.
|
|
Akumetsu
Menneske 
CEO for Vakarian medicin og bioteknologi inc
Posts: 54 
|
Post by Akumetsu on Jan 6, 2014 20:14:17 GMT 1
Akumetsu var rødglødende ikke kun at raseri men også at hans jakkesæt var helt rød begge ting var skylden at hans sekretær som var den eneste som arbejdede for ham og som havde mødt ham som ikke var bange eller havde frygtsom respekt over for ham faktisk var hun den eneste som troede havde noget bag sine trusler så i aften var han i teatret at pr grunde det eneste som havde været godt denne aften var en skuespiller som havde lavet en meget god solo-stykke og nu kørte han hen til hende i sin kørestol og sagde høfligt ”jeg må sige deres solo-stykke klarede de meget flot frøken”
|
|
|
|
Post by Lily Bellaiche on Jan 6, 2014 20:49:14 GMT 1
Lily havde stået stille og set ud i luften. Hun var i sine egne tanker, lidt fjern og fraværende som hun havde været det siden aftenen forinden. Derfor bemærkede hun heller ikke at en mand kørte hen til hende og hun fik næsten et chok og måtte gribe fastere om glasset for ikke at komme til at spilde af forskrækkelse. Heldigvis spildte hun ikke noget, og så ned på ham med en hånd for læberne og smilede lidt undskyldende for sin bratte opvågnen fra sine tanker.
"Oh hej," hilste hun lidt forfjamsket men tog sig i at være på den anden side af sin sædvanlige høflighed og nejede hurtigt. "Mange tak, min herre," sagde hun og holdt en satinhandskeklædt hånd frem ned til ham som hilsen. "Lily Bellaiche," præsenterede hun sig som.
|
|
Akumetsu
Menneske
CEO for Vakarian medicin og bioteknologi inc
Posts: 54
|
Post by Akumetsu on Jan 6, 2014 21:41:36 GMT 1
”jack Vakarian den anden men bare kalde mig Akumetsu” sagde han høfligt og gav hende hånden og sagde ”frøken Bellaiche hvis du har lyst kan mit firma nok bruge din sang stemme i vores reklamer” og han tog et meget simpel visitkort frem ved at se på den skulle man ikke tro at det var for ejeren af en af de største medicins firma og rakte den til hende hendes sang stemme havde han havde på fornemmelsen at den ville få folk til at høre bedre efter hvad der blev sagt og hun ville naturligvis blive godt betalt for det
|
|
|
|
Post by Lily Bellaiche on Jan 6, 2014 21:46:07 GMT 1
Hun tog visitkortet mellem sine slanke fingre og drejede det lidt i lyset. Det så meget professionelt ud og hun smilede til ham med et venligt nik inden hun puttede det i sin håndtaske.
"Mange tak, Mr Vakarian, det vil jeg bestem overveje," svarede hun. "Hvornår skal De bruge disse reklamer?" spurgte hun interesseret og sippede lidt til sin champagne mens hun så rundt. Hun spejdede lidt om hun kunne se Viktor, eller måske Nathaniel, men der var ingen hun dog kendte. Hun så tilbage ned på ham høfligt og venligt.
|
|
Akumetsu
Menneske
CEO for Vakarian medicin og bioteknologi inc
Posts: 54
|
Post by Akumetsu on Jan 7, 2014 21:29:35 GMT 1
”Bare kalde mig Akumetsu” sagde han venligt han fortrak at blive kaldt det selvom det var lidt ironisk at han blev kaldt det eftersom det betød ødelægger at ondskab og han havde det svært nok ved at løbe hundred meter men han gjorde stadig sit bedste for at passe til det og sagde venlig ”de skal helst være skulle helst blive færdig inden månedens slutning men hvis de kan komme tidligere så ville de naturligvis høre deres stemme i Tv før og hvis de reklamer kommer til at sælge godt vil jeg med glæde hjælpe dem med deres karriere så godt jeg nu kan”
|
|
|
|
Post by Lily Bellaiche on Jan 7, 2014 21:38:32 GMT 1
Lily stod lidt og overvejede det inden hun nikkede med et smil og tog endnu et sip af sin champagne. "Jamen det vil jeg da glæde mig til, Akumetsu," sagde hun med et fint smil om de røde læber. Hun så sig lidt rundt og sukkede. Der var kedeligt og hun havde lyst til at lave et eller andet andet end at stå og se fin ud i foyeren. Hun så ned på ham som han sad der i sin kørestol. Det måtte være en trist tilværelse ikke rigtig at kunne så meget. "Har De nogle planer i aften?" spurgte hun lidt nysgerrigt. Hvis han nu skulle et eller andet sted hen kunne det være hun kunne komme med. Bare for at slippe væk fra teateret for en stund, ud og strække benene.
|
|
Akumetsu
Menneske
CEO for Vakarian medicin og bioteknologi inc
Posts: 54
|
Post by Akumetsu on Jan 7, 2014 22:11:05 GMT 1
Han pegede bag ud mod en flok meget rige mennesker som stod og snakkede tydeligt om ham og sagde ”ud over at komme så langt væk fra de blodsugendeer eller aktionærer om du vil måske gå lidt rundt i Staint for at se noget nyt måske kunne du vise mig noget at det mere interessante i denne del af byen” han havde ikke set så meget at byen eftersom han havde en til sidste år have sit medicin en gang værd tredje time og i nogle perioder tog det næsten en time for at få alt sin medicin så selvom han gik på privatskolen og universitetet havde han aldrig rigtig set byen
|
|
|
|
Post by Lily Bellaiche on Jan 7, 2014 22:18:37 GMT 1
Hun fnisede lidt bag en hånd, lænede sig ned og hviskede ham i øret: "Så er vi to! Kom, lad mig tage Dem med mig ud af bagindgangen," sagde hun og uden videre omtanke tog hun fat i kørestolen og trillede ligeså stille og roligt ud af foyeren. De kom ud til baglokalerne og hun kørte ham forsigtigt, trippende i sine høje hæle, ned ad en rampe og ud til en parkeringsplads bagved teateret. Luften var klar, ikke så tåget og diset som den plejede, og der var en lille brise. Hun tog ham hen til den store gitterport, trykkede en kode i et panel og det gled op så de kunne komme ud. Hun foretrak at gå lidt, få frisk luft til hovedet, og Staint tog sig smukt ud denne aften. Man kunne faktisk se Era et sted ovenover for engangs skyld, dens blege, blålige skær blandede sig med de orange gadelampers lys.
"De går ikke ofte i teateret formoder jeg?" spurgte hun mens de henholdsvis gik og rullede hen ad fortovet. Hun havde intet problem med at skubbe ham og tænkte egentlig ikke så meget over at hun bare gjorde det automatisk for at efterkomme hans behov.
|
|
Akumetsu
Menneske
CEO for Vakarian medicin og bioteknologi inc
Posts: 54
|
Post by Akumetsu on Jan 8, 2014 19:07:32 GMT 1
Han tog hårdt fat i sin kørestol han kunne bare ikke lide at nogle som helst kørte hans kørestol uden at få lov først han kunne måske ikke gøre meget selv men det han kunne ville han så også gøre selvom han ikke ville afvise det og han sagde så høflige som han kunne men man var ikke i tvivl han var meget irriteret ”jeg kan godt køre min egen kørestol mis Bellaiche” han kunne ikke så godt råbe at hende hun arbejdet ikke for ham så han sagde kort ”ja det er rigtigt blodsugendeer kommer der der for tit til jeg kan nyde at være der”
|
|
|
|
Post by Lily Bellaiche on Jan 8, 2014 20:48:28 GMT 1
Hun slap næsten forskrækket hans stol og undskyldte med hovedet bøjet og en sagte mumlen inden hun gik op på siden af ham uden så meget som at strejfe hans kørestol. Hun skammede sig lidt for at have glemt sine manerer og ikke havde spurgt først. Det var jo ikke fordi hun ville opføre sig uhøfligt og fornedre ham bare fordi han sad i kørestol. Hun slog det lidt hen, forsøgte at glemme det og antog sin stolte, ranke holdning mens hun gik ved hans side, hendes kjole skrabede hen ad fortovet og hendes hæle klikkede højt i den stille nat.
"Det er ellers kultur når det er bedst, meget bedre end biografer og moderne teknologi," sagde hun med et skuldertræk. "Jeg kan nu godt lide pomp og pragt," hun smilede ned til ham og hele hendes attitude viste det. Smykkerne og kjolen. Hun var en sylfide.
|
|
Akumetsu
Menneske
CEO for Vakarian medicin og bioteknologi inc
Posts: 54
|
Post by Akumetsu on Jan 12, 2014 0:18:33 GMT 1
”du behøver ikke at undskylde du kunne ikke vide jeg ikke lide at blive kørt rundt af andre uden de har spurgt” sagde han venligt det var et slags undskyldning for den tone han havde sagt det på og sagde ”jeg har faktisk aldrig oplevet så meget kultur ting hvis man ikke regner superhelte med hvad jeg formoder de ikke er” han ventede lidt på hun begyndte at grine eller ville ikke tro på at han fandt superhelte noget særligt men faktisk så han meget op til dem og han ville ofre en hel del for at kunne blive en af dem i stedet for det han nu var
|
|
|
|
Post by Lily Bellaiche on Jan 12, 2014 10:49:27 GMT 1
"Superhelte mangler vi altid i den her by," sagde hun med en lidt svævende stemme og så ned på ham mens hun gik ved hans side. Der var stille i natten og et eller andet sted tiltalte hans ord hende. Han ville redde og hjælpe og gøre en forskel. Det var altid beundringsværdigt, og hun så lidt på ham med nye øjne, da hun begyndte at forstå hans tankegang. Han var ikke som de andre, og det var da meget rart. De kom til et gadekryds og Lily satte kurs over til den anden side hvorfra man kunne komme mod ringvejen og til Hart. Hun vendte sig lidt imod ham
"Hvor langt hjem har De?" spurgte hun venligt.
|
|
Akumetsu
Menneske
CEO for Vakarian medicin og bioteknologi inc
Posts: 54
|
Post by Akumetsu on Jan 12, 2014 17:33:50 GMT 1
Han pegede mod en af de større bygninger i Hart vor der var en stort lysende skilt hvor der stod på Vakarian medicin og bioteknologi inc og sagde ”jeg bor på den øverste del af den bygning men jeg tror at min sekretær ikke vil prøve at slå mig ihjel hvis jeg ringer efter min limousine nu” og han tog en mobiltelefon frem og så op på hende og sagde ”ja måske skulle jeg lave et firma som laver helte måske skulle den hede HERO A/S eller lignende og ved du hvor vi er” han havde ingen ideer hvor de var så han håbede på hun vidste det
|
|
|
|
Post by Lily Bellaiche on Jan 12, 2014 19:32:24 GMT 1
"Aviation Road," svarede hun en smule sørgmodigt. Ville han bare tage afsted og efterlade hende dér helt alene allerede? Natten var kun lige begyndt for hende og hvis han tog afsted nu vidste hun da slet ikke hvad hun skulle give sig til. Hun slog armene lidt om sig og skuttede sig i en brise der strøg hen ad gaden og jog nogle forvildede, visne blade fra en nærliggende park op i luften som forskræmte fugle. Hun smilede venligt ned til ham uden at sige noget. Hun ville ikke holde ham tilbage hvis han mente han skulle videre.
|
|
Fedt at være så inspireret alligevel! hehe
Selvom de nok ikke giver meget mening i sig selv xD