|
Post by Isobel Leonora Daniels on Dec 31, 2013 11:15:50 GMT 1
Hun rejste sig og tog imod hans hånd. Hun ville tilbyde at kørekørestolen men hun havde mødt veteraner der fandt det ulideligt ydmygende at skulle blive skubbet og trækket rundt i manégen af andre, så hun undlod at tilbyde sin hjælp. "Gerne," svarede hun og tog sin taske fra bordet inden de steg ind i elevatoren. Hun mærkede det snurrede let i fødderne af den stærke whiskey, men hun holdt stadig hovedet koldt. Elevatoren standsede og de trådte ind i penthouselejligheden. Isobel lod blikkte glide rundt. Det var i sandhed smukt. Hun var vant til den stads der fulgte med at være rig. Det var hovedsageligt hendes bror der betalte deres husleje. Han kunne, det kunne hun ikke selv. Mon ikke Vakarian var mere selvstændig? Hun smilede ned til ham. "De bor smukt, Mr Vakarian," sagde hun mens hun tog nogle tøvende skridt længere ind i lejligheden.
|
|
Akumetsu
Menneske
CEO for Vakarian medicin og bioteknologi inc
Posts: 54
|
Post by Akumetsu on Dec 31, 2013 11:40:45 GMT 1
Han ville ikke have afvist hendes tilbud af køre hans kørestol så længe hun havde spurgt først han havde selv mødt med veteraner som ikke kunne holde ud at være i en kørestol men han havde været i en i det meste af hans liv så han var vant til den slags og sagde venligt ”bare kalde mig Jack mis Daniels” han kørte sin kørestolen ind i en lille plads for den og rejste sig op han gik altid rundt i sin penthouse primært for bare at bruge sin krop lidt og han måtte se det i øjnene hun var højere end ham og han smilede venligt og sagde ”når man har råd til det bedste hvorfor ikke at have det selvom jeg må indrømme at den blev meget smukkere da du kom her ind” og han rakte sin arm til hende for at føre hende ind i stuen
|
|
|
Post by Isobel Leonora Daniels on Dec 31, 2013 12:54:42 GMT 1
"Jack, det skal jeg huske," sagde hun med et venligt nik. "Og kald mig blot Isobel," hun tog hans arm og lod sig føre ind i stuen. Det var i sandhed et smukt sted og med en pæn udsigt over Hart også. Dog fandt hun alligevel sin egen udsigt smukkere, men det ville være uhøfligt at bemærke den slags. Hendes blik gled over møbleringen og fandt alle detaljer gennemtænkt. Hendes bror ville nyde at være dér. Hun satte sig graciøst til rette i en sofa og lagde det ene ben over det andet og kjolen gled en smule op så hun måtte rette den til hen over låret. "Hvor længe har du boet her?" spurgte hun og vendte blikket tilbage på ham.
|
|
Akumetsu
Menneske
CEO for Vakarian medicin og bioteknologi inc
Posts: 54
|
Post by Akumetsu on Dec 31, 2013 13:28:14 GMT 1
Han satte sig ved siden af hende og sagde ”omkring 1 år men før det en mindre lejlighed tættere på den medicinske afdeling nogle etager nede” han havde brugt en del tid at få alle møblerne og fået dem sat rigtigt så det virkede mere som et hjem end en sygestue som hans gamle lejlighed var og han sagde ”Isobel hvorfor blev du en agent hvis jeg må spørge og vil du have lidt rødvin” han var faktisk meget nysgerrig over hvorfor hun havde valgt at blive agent hun kunne uden problemer have fået et job til model eller lignende selvom de gange han havde været sammen med modeller var i forbindelse med reklamer for noget medicin
|
|
|
Post by Isobel Leonora Daniels on Dec 31, 2013 13:34:13 GMT 1
"Rødvin? Jo, vældig gerne," svarede hun ham med et taknemmeligt nik til hans tilbud. Hun fugtede læberne lidt og strøg en hånd gennem de vilde bølgende lokker mens hun tænkte sig lidt om over hvad hun skulle svare. "Tjoh," begyndte hun tøvende, "jeg har også et arbejde ved siden af som model for nogle modeblade, men der findes ikke den samme spænding i den branche som der gør ved at være agent," sagde hun slutteligt og så smilende på ham og lagde en hånd på hans knæ. "Men lad mig sige dig, det er garanteret ikke ligeså spændende som at have sådan et interessant job som dig," hun trak på skuldrene. "Færre døde, og du redder liv. Det er meget imponerende, synes jeg." Hendes øjenvipper sitrede lidt da hun så ned på sin hånd og tog den så til sig og så tilbage smilende op på ham. Hun ville ikke virke for frembrusende. Det havde hun desværre en tendens til at være.
|
|
Akumetsu
Menneske
CEO for Vakarian medicin og bioteknologi inc
Posts: 54
|
Post by Akumetsu on Dec 31, 2013 13:57:02 GMT 1
Han smilede venligt og sagde "ja men du kan redde liv uden at tænke over hvad aktionærer tænker om dig” og han rejste sig op og gik hen til et barskab og åbnede den og tog to glas og en rødvins flaske og hældte op i begge glas og gik tilbage til hende og rakte hende glas og satte sig ned igen og tog en tår af glasset og sagde ”og en model måske ville du så være interesseret i at være med i et par reklamer” og han lagde en hånd på hendes knæ som en slags tegn for det var i orden at hun rørte ham
|
|
|
Post by Isobel Leonora Daniels on Jan 1, 2014 11:58:17 GMT 1
Hun lyttede opmærksomt interesseret til hvad han sagde, tog glasset smilende og tænkte lidt over hans forslag. Det kunne ikke skade, hun havde haft så meget agentarbejdet på det seneste at hendes modelkarriere var gledet meget i baggrunden, og den eneste grund til at hun egentlig blev hyret for tiden var fordi hun var agent, og sexede agenter solgte apparently rigtig godt på forsidecovers af modeblade. Hun var ikke bly for at indrømme at hun var sexet, og så var hun rent faktisk også en rigtig dygtig agent. Hun afslørede aldrig noget, var alt for afglidende på de ledende spørgsmål i interviews, og Administrationen hyldede hende som et perfekt ansigt udadtil. Hun var lidt stolt over det. Hun tog hans hånd og nikkede. "Det ville jeg da elske," sagde hun med et bredt smil og nippede til rødvinen. Hun gjorde store øjne og så imponeret på ham. "Den er virkelig god den her," sagde hun. "Rund, fyldig og lækker," hun tog endnu et sip. Den var så god, hun bebrejdede ham intet. Han var vel rig nok til at have de rigtige varer.
|
|
Akumetsu
Menneske
CEO for Vakarian medicin og bioteknologi inc
Posts: 54
|
Post by Akumetsu on Jan 1, 2014 14:57:01 GMT 1
Han smilede og sagde ”det vil jeg se frem til Isobel” og det gjorde han faktisk hun var virkelig og så klog som gjorde hende kun mere tiltrækkende og han kyssede let den at hendes hænder som holdt hans hånd og sagde ”jeg valgte denne vin fordi den var så tæt på at være perfekt som din skønhed men kun tæt på din skønhed Isobel” og han nippede lidt af rødvinen og han håbede virkelig at hun synes om det var pænt sagt han var langt fra vant til den slags men det var interessant meget interessant og han var spændt på hvad ville ske
|
|
|
Post by Isobel Leonora Daniels on Jan 1, 2014 15:03:16 GMT 1
Hun bøjede hovedet så håret faldt lidt over hendes ansigt og skjulte hendes rødmen. Et sky smil fandt vej til hendes røde læber men hun tog sig i det, strøg håret bag nakken og rankede sig så brystet blev skudt yderligere frem. Hun sad stolt som en dronning og tog venligt imod komplimenten. Hun var ikke vant til at tage den slags særligt til sig, men fra ham gjorde hun det. Det var da bestemt noget værd. Det var kun hendes bror der som regel gav hende komplimenter. "Mange tak," svarede hun og vidste ikke helt hvad hun skulle sige. Hun mærkede hans læber mod sin håndryg og det gav hende en mild og behagelig kuldegysning så hårene på hendes bare arme rejste sig kort. Hun rykkede sig næsten ubemærkeligt nærmere ham.
|
|
Akumetsu
Menneske
CEO for Vakarian medicin og bioteknologi inc
Posts: 54
|
Post by Akumetsu on Jan 1, 2014 15:24:34 GMT 1
Han begyndte at rødme selv han havde lige set hendes rødme før hun gemte med hendes hår og da hun rankede sig og sad som en dronning og han kunne ikke lade være med at tænke på hende som en mulig dronning for at blive hans firmas dronning og huskede sig selv på at det skulle reklame holdet om den ide og sagde stille ”det var så lidt Isobel” og da hun rykkede tættere på ham gjorde han det samme og lagde en arm over hendes skulder og sagde ”Isobel du siger bare til når jeg går over grænsen ikke”
|
|
|
Post by Isobel Leonora Daniels on Jan 1, 2014 15:33:52 GMT 1
Hun så en smule forundret på ham, som om hun ikke helt forstod hvad han mente. Et par uforstående blink fra hende understregede det og smilet var ulæseligt. Måske en kende misfornøjet med hans adressering af situationen. Det var tydeligt at han ikke var vant til at flirte, og selvom hun var mester i det så fandt hun dog mænd med lidt mere selvsikkerhed i orden, en kende mere tiltrækkende. Det var måske også noget der gjorde at hun nød at flirte. Modstand og dominans. Hun var selv skrap og svær at styre for andre mænds vedkommende. Det var kun hendes bror som hun lod være over hende når de diskuterede eller lignende. Men han var også noget helt særligt. "Jeg har ingen grænser, Jack," sagde hun og rykkede sig tættere mod ham. Hun holdt armene tæt til sig så hendes bryst tog sig pænere ud i lyset og kjolen var gledet lidt op over låret på hende. "Den dag jeg får grænser tror jeg verden går op i røg," hendes olivengrønne øjne hvilede varme på ham inden hun så bort og nippede til sin rødvin.
|
|
Akumetsu
Menneske
CEO for Vakarian medicin og bioteknologi inc
Posts: 54
|
Post by Akumetsu on Jan 1, 2014 16:00:28 GMT 1
Han var ved at begynde at føle sig varm så han løsnede sit slips han havde normalt masser af selvtillid men det var i forbindelse med hans arbejde hvor han havde stort set ingen moralske bagtanker men det her var noget helt andet og sagde ”ingen grænser hmmm det lyder spændende kunne du give mig et prøve på det” han så hende i hendes øjne og da så væk så tog han selv en nippede af sin rødvin for ikke at se alt for åbenlyst på hendes bryst selvom det var meget svært og en meget lille stemme i hans baghovedet sagde hun nok gjorde alt det her for at få hans penge men han hørte ikke efter den
|
|
|
Post by Isobel Leonora Daniels on Jan 1, 2014 16:07:56 GMT 1
"Det er jeg nok desværre bedre til foran et kamera, modeller skal jo kunne slippe sig løs og udstille sig selv," svarede hun med et skuldertræk og snoede en lok af sit hår om en fingerspids mens hun betragtede ham med sit skæve smil. Hun lagde hånden forsikrende på hans knæ. "Men du kunne jo komme med hvis jeg alligevel skal lave reklamemateriale for jer," foreslog hun. "Hvordan forestiller du dig mig? Skal jeg have uniform på eller skal jeg være splitterragende nøgen?" hun grinede bredt ved den sidste bemærkning. Det ville ikke være første gang hun havde smidt tøjet for at lave et photoshoot, og hun var stolt af sin krop og vedligeholdelsen af den. Hun så sigende på ham hen over glassets kant da hun tog endnu en slurk af vinen og satte glasset fra sig på det lave sofabord. Hun havde ikke brug for at smigre sig til penge. Hun havde sig selv og sin bror, der var ingen grund til at hun skulle have mænd med penge, men det var som regel dem hun endte med. De var også de mest interessante. Til tider. Ham her var bestemt en af de mere interessante, måtte hun indrømme.
|
|
Akumetsu
Menneske
CEO for Vakarian medicin og bioteknologi inc
Posts: 54
|
Post by Akumetsu on Jan 1, 2014 16:49:24 GMT 1
Han smilede og sagde ”det havde jeg også tænkt mig” og han satte også sin glas på bordet og grinede kort og sagde ”hmm det ville gå an på hvad det er for normal medicin måske en sygeplejerske uniform men for hud ting ville nok være nøgen” han havde en fornemmelse hvad hendes blik men han var ikke helt sikker hvad hun mente men han var nysgerrig for at se hvad hun mente ved det og han troede ikke på hun ville have hans penge men hans far havde været gift 14 gange før hans død og aldrig blevet skilt hans koner havde døde når han begyndte at kede sig med dem 7 at dem var faldet igennem et vindue fra et højt sted
|
|
|
Post by Isobel Leonora Daniels on Jan 1, 2014 16:54:37 GMT 1
"Uuh, hudprodukter er altid sjove," sagde hun og klappede begejstret i hænderne. Hun trak håret bag nakken og strøg en hånd fraværende igennem lokkerne mens hun så på ham. "Jeg har sådan savnet modellivet faktisk. Nogle gange er det bare rarere at kunne være sig selv og hvile i en eller anden rolle," hun lænede sig tilbage i sofaen og holdt stadig øjnene på ham. "Men selvfølgelig er der også det med at vise sig frem," hun smilede smalt. "Jeg tror det er noget med min forfængelighed. Det ligger vidst til familien." Hendes ene hånd gled ligeledes fraværende hen over hendes kraveben og langs ben bløde runding af det øverste af hendes byst mens hun betragtede ham og snakkede.
|
|