Through the looking glass

Så var det hendes tur til at glo en smugle overrasket på ham. Hvad der lige pludseligt var sket, så syntes han pludselig at være blevet snot fornærmet over et eller andet. Var han jaloux? Ingen grund til det, hun var mindst lige så jalux på ham så. Han kunne da tjene sine penge på en korrekt måde, selvom det ikke helt var det der tiltalte hende. Egentlig var hun slet ikke jaloux, nu hun tænkte over det, men hun kunne da godt være hvis det var nødvendigt.
Med nysgerrighed over hvad der var faret i manden, satte hun farten op og fulgte efter ham videre ind i The Hart. Hvis det ledte til hans hjem, ville hun ikke beklage sig, det kunne være sjovt at se hvor han boede. Han lignede ikke typen der boede i et eller andet skur, men derimod nær en masse rige mennesker. Måske kunne hun opsnuse en måde at få et par tusinde ind på kontoen. Det ville ikke gøre nogen skade.
"Man har sine kontakter." Et lille smil krøb op i hendes mundvige. "Men det er slet ikke alle der kan lærer det."
Hun havde ikke på noget tidspunkt bare tænkt at fortælle hvordan hun tjente sine penge. Tænk nu hvis manden løb til politiet for at sladre. Det ville ikke gå og hun havde ingen trang til at slå ham ihjel midt på gaden. Det ville også koste en masse problemer, så heller et lille trick fra en nær ven.

Han lød ikke synderligt overbevist, men da han ikke ville tale mere om det, var hun selv ganske tilfreds og fortsatte med at følge ham. Først da han selv åbnede munden og ville snakke, svarede hun ham. "Som sagt har jeg ikke noget mål, ud over at jeg på et eller andet tidspunkt skal hjem."
Egentlig kunne hun lige så godt have sagt at hun fulgte efter ham, var på arbejde, men det ville også lyde så mærkeligt når hun havde sagt noget andet de andre gange han spurgte, så hun holdte sig til det gamle valg. Selvom målet var ændret en smugle.
"Men du gør bare hvad du skal, jeg skal nok lade være med at blande mig i det." Selvfølgelig ville det være nær umuligt for ham. Hvis han kom ind på sit arbejde med hende på slæb, ville folk nok glo. Hun var bare høflig, så der var vel ikke noget problem i det. Måske ville han ikke tro hun kunne trække den så langt ud. Det ville være sjovt at se hvor langt hun faktisk kunne trække den.

Hun nikkede en enkel gang og kiggede tilbage på ham, før hun så vente hoved imod vejen og stoppede op imens et par biler krydsede over fodgængerovergangen. Da de var forbi fortsatte over på den anden side.
"Jeg fortrækker byen. Det der med at kæmpe med zombier hver gang jeg kommer udenfor min hoveddør er ikke rigtig min sag. De lugter også fælt. Tænk at skulle gå i bad hver dag, fordi man har lig løbende rundt på gaden." Hun rynkede afskynede med næsen.
"Men er du så på vej hjem nu eller hvor er det lige præcist vi er på vej hen?" Det kunne godt være han havde sagt det, hentydet eller et eller andet på et tidspunkt, men hun kunne i så fald ikke huske det. Hen til hans værksted, så han kunne vise hende hvad der var i posen. Zombihjerter? Havde de overhoved sådan noget?

En tur i byen med en designer, ikke dårligt. "Gerne." Det var et tilbud hun ikke kunne lade gå forbi sin snude.
Hun forstod dog ikke hvorfor han ligefrem skulle undskyldte det med zombierne. De var jo ikke just noget nyt og han måtte da have vist han kunne møde dem, når han bevægede sig ud på de kanter. At kommentere det undlod hun dog. Mænd havde det til tider svært, når folk stillede spørgsmål ved hvor meget mand der var i dem. Måske var denne herre end undtagelse, men uanset hvad skulle hun ikke nyde noget af at prøve. Hun var måske lige på vej til at få sig en god ven.
"Du viser vig, så følger jeg med - og skal nok give den første omgang som tak for liftet."

Hun himlede diskret med øjne da hun så hvor han ville hen at drikke. Ja, selvfølgelig ville han det. Det ændrede dog ikke ved at hun stadig ville give og når de nu var der skulle der da også drikkes ordenligt, ikke bare et glas papvin. Derfor bestilte hun en lille flaske champagne til sig selv.
"Arbejder, forsøger at overleve." Hun hang sin jakke på stoleryggen og satte sig så på stolen i en magelig stilling, der dog stadig var accepteret når man var i det offentlige rum. Nu sad hun jo med en designer, så ingen grund til at give ham et dårligt omdømme på bekostning af hende.
"Ikke noget vildt spændenede. Vi kan jo ikke alle være designere." Da tjeneren kom tilbage, tog hun glasset imellem fingrene og snusede først ind af duften, før hun så nippede til den brusende væske.

Spørgsmålet hun gerne ville undgå, men det var vel logisk nok han spurgte. Hun skulle bare finde på en god historie, der holdte sig så tæt op af sandheden som muligt. Det ville være lettere at have med at gøre, hvis hun nu var dum nok på et tidspunkt at træde i spinaten. Kendte hun sig selv godt, ville det ske på et eller andet tidspunkt, hun måtte så bare håbe at hun så var blevet nok gode venner med ham, til at han ikke slog hende ned, så hun kunne vågne op i en eller anden celle.
"Det er ikke helt skudt ved siden af. Jeg arbejder for anti-virus programmer som hacker. Forsøger at finde smuthuller så programmet kan forbedres til de næste opdateringer." Selv var hun næsten overrasket over hvor godt hun havde ramt, for hendes egentlige bud havde været noget for et IT firma, men hendes mund havde tydeligvist vist at det var et langt bedre forslag der skulle på bordet.
"Der arbejder jeg jo sammen med en masse IT-nørder. Den ene har lært mig tricket med taxameteret."