|
Post by Olivia Rodriguez on Jan 6, 2014 22:26:53 GMT 1
Det var efter mørkets frembrud og for Olivia betød det at hun skulle ud. Ikke fordi hun nødvendigvis havde lyst, mest af alt fordi hun snart skulle have sin hud behandlet igen. Hun sad inde på den luskede bar der i høj grad stank af salt fra diverse sømænd der gik ind og ud af dørene. Der var endnu ingen der fangede hendes øje, så hun sad med sit glas i hånden og betragtede de forskellige typer der luskede omkring. I glasset var der ikke alkohol, på trods hun ønskede der var. Det var blot et pænt pyntet glas danskvand, der fik det til at se ud som en fancy drink. Før hendes omvendelse til ghoul havde Olivia et noget så tæt forhold til vodkabaserede drinks, der gav hende en betryggende følelse.
Igen sukkede kvinden og tog en slurk af sin "drink". Lige så stille kunne hun mærke alkoholniveauet i rummet stiget, især på den måde mændenes latter blev mere og mere højlydt og lige så stille forsvandt håbet fra hendes sind, og bekymringerne tog over. Der var jo ingen af disse sømænd der havde de penge hun skulle bruge, og hun vendte sig væk fra hver en af dem der prøvede at trække tættere på hende. Hun var klædt op i lukruriøst tøj, høje stiletter og røde læber, og pludselig begyndte hun at føle sig mere og mere malplaceret inde på den usle bar.
Det var først da hun var tæt på at forsvinde ud af døren og på bordellet for en nødløsning, at hun lagde mærke til en mand der viste sig igennem døren. Det var ikke fordi han var klædt i noget tøj der var meget pænere end andres, faktisk passede han urimligt godt ind i rummet. Der var dog noget ved måden han bar sig på der tiltrak hendes øje, og kvinden rejste sig op fra sin plads i en bås for at bevæge sig op til ham i baren.
"Din næste drink er på min regning" fortalte hun smilende, i det hun satte sig ned på en ledig barstol ved hans side og bad bartenderen om en genopfyldning på hendes falske drink.
|
|
|
Post by Matthew James Daniels on Jan 6, 2014 22:41:11 GMT 1
Træthed. Gennemgående træthed. Ikke fysisk træthed, bare den der nedslående mentale træthed der gnavede og jog igennem hans kranie som en irriterende, summende flue, der åd al opmærksomhed fra hans opmgivelser. Han havde været på en lang rute og havde egentlig sat kursen hjemad men Breaker's Point var alligevel på vejen og bilen belejligt tæt på så han kunne komme hjem hurtigt. Hans rute havde bragt ham så langt ned på havnen som han turde komme for tiden. En uges tid siden havde zombier hærget hen over molen og han havde ikke vovet sig derned i nogen tid. Ikke før nu. Han trådte ind ad døren og satte sig i baren. Den brovtende stemning der var i baren var ikke til at tage fejl af. Havnearbejdere og des lige var at finde, og selvom han endda var "dressed down", var han omtrent ligeså malplaceret som kvinden der pludselig slog sig ned ved siden af ham og tilbød en drink. Han blinkede lidt forbløffet og smilede til hende mens han tog hende i øjesyn. Køn, sød og charmerende var måske de umiddelbare ord der vækkede genklang i hans hoved. Hvorfor var der ikke nogen af rovdyrene der havde kastet sig over hende endnu? "Jamen så må det vel blive en double scotch on the rocks," sagde han og nikkede sigende til bartenderen der foretog opskænkning og bragte glasset til ham. Matthew tog let om glasset og nikkede smilende til kvinden. Det havde været en hård dag. Det var sjældent han skulle drikke whiskey, og så endda i bil. "Hvad skylder jeg æren?" spurgte han. Kedsomhed, ville måske være svaret, men han lod sine øjne glide op og ned ad hende mens han ventede hendes svar.
|
|
|
Post by Olivia Rodriguez on Jan 6, 2014 23:16:59 GMT 1
Olivia lænede sit hoved til siden og blottede med vilje hendes lange hals. Et træk der var starten på en lang række af små skridt imod at få manden til at stole på hende, og forhåbentlig give hende fuld mulighed for at udnytte ham. "How the tables have changed" tænkte kvinden for sig selv, vandt til at mænd jagede kvinder som bytte, men sådan var det ikke for hende. Hun jagede, hun tog hvad hun havde brug for og hun skrottede når der ikke var mere at tage af.
Kvinden lagde sedler på bardisken som betaling. Betaling hun udmærket godt vidste hun fik igen på et tidspunkt senere på aftenen, forhåbentlig i form af mandens pung. "Æren skyldes nok mest at jeg nu ikke længere er den eneste der ikke hører til på den her bar" hviskede hun i hans øre i det hun længede sig imod ham, et træk der med vilje afslørede hendes fyldige kavalergang. Efterfølgende tog hun en slurk af sit glas, og bemærkede måde manden så hende op og ned. Det var ikke noget usædvaneligt med den måde hun klædte sig på, og især ikke denne aften med den nedringede sorte kjole.
"Skål for at bryde ud af mængden" skålede hun og hævede sit glas imod manden. Det var med vilje at kvinden ikke introducerede sig. Hun følte ingen trang til at han skulle kende hendes navn. Alt han skulle vide om hende var at hun havde et sødt smil, en god krop og en trang til at gøre hans aften bedre - Well, indtil han lagde mærke til at hans pung og værdifulde ejendomme var væk, og til den tid ville hun være forsvundet langt ned i kloakkerne.
|
|
|
Post by Matthew James Daniels on Jan 7, 2014 18:18:21 GMT 1
Han smilede skævt og trak lidt på skuldrene. Tjah, hvorfor ikke? Det kunne vel ikke skade at lade sig selv slappe lidt mere af. Han kastede et blik på sit dyre armbåndsur og talte timerne til han havde lovet Isobel at være hjemme. Han havde tidlig dag igen imorgen, start-up i tegnestuen på et nyt projekt som han havde lovet skulle være færdig til på mandag. En stol til et eller andet medicinalfirmas ansatte i et laboratorie. Grusomt kedeligt arbejde, men ikke desto mindre nødvendigt, og der var gode penge i skidtet. Han besvarede hendes skål med glasset og et venligt nik i hendes retning, og hans blik gled diskret over hende mens han drak. Glasset blev sat fra sig med en dump lyd i bordpladen og lod en finger glide lidt rundt i kondensvandet på den lakerede bar inden han skævede tilbage til hende. "Hvad bedriver du tiden med når du ikke sidder på barer og betaler folks drinks?" spurgte han lidt henkastet, for ligesom at få en smule samtale igang.
|
|