|
|
Post by Nathaniel Amarantine on Jan 5, 2014 21:10:29 GMT 1
"Javel ja. Jamen sådan er vi demoner vel bare indrettet. Du er ikke alene, selvom jeg aldrig har arbejdet i den branche," svarede han med et sigende blik til hende og et lille smil til at understrege at han fuldt ud forstod hvad det var hun mente. Det måtte have været nogen tid siden hun havde fået noget, so to speak. Det kunne få en djævel op i ham hvis der gik længere tid, men hun lod ikke til at tage det så tungt. Måske var hun ikke ligeså afhængig af skidtet som han selv var, men der var vel ingen grund til ikke at tage chancen hvis den bød sig.
"Bor du alene på Clocksworth Street?" spurgte han efter lidt tids rungende tavshed. Mon de tænkte det samme?
|
|
|
|
Post by Lily Bellaiche on Jan 5, 2014 21:14:58 GMT 1
Hun bed sig i læben og så ud af vinduet mens hun tænkte sig om. Ikke så meget over hvad hun skulle svare, men hans tidligere ord. Sådan er vi demoner vel bare indrettet... du er ikke alene. Var der noget hun skulle forstå her som en skjult hentydning til at han gerne ville... det var næsten den mest venlige måde hun nogensinde var blevet bedt om sex på. Det var lidt sødt egentlig. Hun vred hænderne lidt i skødet inden hun så frem for sig igen og sendte et skyndsomt smil til ham.
"Min mor og min landlady, men de er vidst ude og spise her til aften," svarede hun. Hun havde gavmildt doneret penge til sin mor, der havde tilbudt deres landlady at få et godt måltid mad. Familien var ikke hvad den havde været, og Lily var glad for at kunne hjælpe med at forsørge dem nu hvor hun havde fået et meget bedre job - og et hun kunne fortælle åbent om.
|
|
|
|
Post by Nathaniel Amarantine on Jan 5, 2014 21:20:56 GMT 1
Nathaniel trommede lidt med fingrene i rattet mens han tænkte sig om. "Måske du kunne byde på en drink inden jeg tager videre? Den der blodtingest fik jeg næsten galt i halsen," sagde han og nikkede bagud for at indikere at han mente drinken han havde fået i Starstruck Palace. Det var ikke langt fra sandheden. Han kunne ikke klare det tøsesprøjt, men samtidig håbede han da også på at kunne komme længere med hende end bare til fordøren til hvor end det var hun boede.
De drejede af ved afkørslen til det sydlige Staint. Han havde en god idé om hvor Clocksworth Street lå, og han fandt nogenlunde hurtigt vej og stoppede op ved nummer 36, et kønt lille byhus, lidt skævt i det, og med en forhave og stakit omkring. Hele Staint var lidt sælsomt, som om tiden havde stået stille der. Nathaniel var ikke den store fan. Han kunne lide det nye og det moderne, men forstod da de folk der fandt charmen i fortiden og dens finurlige indhold.
|
|
|
|
Post by Lily Bellaiche on Jan 5, 2014 21:35:39 GMT 1
Hun nikkede men uden at svare. Hun var pludselig også selv blevet tør i munden og hun måtte fugte læberne igen og igen mens de kørte. Tankerne cirkulerede lidt indeni. Hans bagtanker var næsten ligeså klare som vand, og hun overvejede om hun skulle tage imod tilbuddet eller ej. Hun kunne mærke lysten snige sig nærmere. En behagelig summen imellem benene og varme i mellemgulvet.
Da bilen standsede ved fortovet steg hun ud og regnede med at han fulgte med hende indenfor. Stakitlågen knirkede en smule da hun gik ind og op ad flisegangen til fordøren som hun låste op. Hun kunne se lyset var slukket og der var dermed ikke nogen hjemme. Hun ventede på ham og trådte ind foran ham og lukkede døren efter dem. Hun tændte lyset i den smalle gang og nikkede til ham for at komme med ovenpå. Der var tre etaget og hun havde den øverste med et lille tekøkken og sit kammer. Trappen knirkede og var tydeligvis slidt af mange års ælde og brug da de gik ovenpå til tekøkkenet. Hun rodede lidt i skabet over vasken og fandt en halvt fyldt absintflaske og drejede sig med et smil.
"Jeg håber det er nok. Jeg har ikke andet," sagde hun og skænkede et par glas samt fandt en skul med nogle gamle sukkerknalder til dem.
|
|
|
|
Post by Nathaniel Amarantine on Jan 5, 2014 21:51:04 GMT 1
Nathaniel fulgte hende tavst op til huset. Han havde svært ved at skjule sin fryd over synet af hendes krop der gik vuggende op ad flisegangen, høre stiletterne klikke, og forsvinde indenfor sammen med hende. Han kastede et enkelt blik bagud inden døren lukkede sig, og han kunne ikke se noget der tydede på at de var forfulgt. Op ad trappen gik det, ganske stille, ihvertfald så stille som man kunne være på en knirkende trappe, og trådte ind i det ydmyge tekøkken. Han så sig lidt om. Der var egentlig ganske hyggeligt, selvom det ikke var hans stil som sådan. Da hun viste ham absintflasken smilede han til hende.
"Åh, den grønne fe har altid haft en speciel plads i mit hjerte," svarede han. Det var ikke helt sandt. Absint gjorde ham en smule desorienteret og til tider aggressiv. Men det tog han ikke så tungt. Så måtte hun finde sig i at hun havde skænket ham drinken. Han tog imod den, lagde en sukkerknald på tungen og drak et par slurke af den næsten giftigt stærke drik. Den brændte i svælget og på tungen, og uden blod var den endnu stærkere end den var for mennesker. Han drak resten i et drag for at undgå at tage mere skade end højst nødvendigt inden han vendte sig mod hende, observerede om hun havde drukket sin drink, inden han nærmede sig hende, gled hænderne omkring hendes slanke liv og trak hende stærkt ind imod sig.
"Og den grønne fe siger jeg hellere må vise dig hvad du går glip af ved ikke længere at arbejde i Pleasure Quartier," hviskede han i hendes øre og nappede i hendes øreflip inden han kyssede hende nedad halsen.
|
|
|
|
Post by Lily Bellaiche on Jan 5, 2014 22:07:28 GMT 1
Hun havde knap nok nået at få mere end et par slurke af den stærke drik inden han var over hende. Selvom hun havde stiletter på var han højere end hende, og hun kunne mærke med det samme hvorfor hun havde følt sig lidt ubehageligt til mode ved ham. Hans hænder og hans krop var så stærke, det var næsten knusende. Men samtidig... åh den varme, den nydelse der skød igennem hende ved lysten efter hendes krop fra en anden persons side. Det var da ikke fordi hun ikke havde givet sig tid til sig selv om aftenen i sengen, enten på teateret eller i huset, specielt ikke efter hun havde mødt Viktor og stadig kunne smage blodet på læben efter deres kys. Men det her var langt mere invaderende og overvældende. Alligevel kunne hun ikke lade være med at give efter. Hendes krop sagde hun skulle og hendes hjerne slog fra som havde man trykket på en kontakt. Hun blev til smør i hans hænder og druknede den sidste slurk absint mens han kyssede hende ned ad halsen, før hun satte glasset fra sig og vred sig en smule ud af hans greb. Med sine øjne på ham og hendes hænder omkring hans lange fingre, trak hun ham, næsten halede ham, med ind på det lille kammer med de skrå vægge og tøjet der hang under tagspærrene. Da de var kommet ind skubbede hun døren i og gik hen til ham uden et ord og begyndte at knappe hans uniform op foran ved brystet mens hun søgte hans læber i et grådigt kys. Varmen brusede gennem hende og hendes krop elskede hende for at overgive sig. Lidt for let, tænkte hun. Men absinten skød fortrydelsen til side, samt tanken om hvad Viktor ville mene hvis han fandt ud af hvad der var foregået. Det kunne vente til imorgen at klage sin moral.
|
|
|
|
Post by Nathaniel Amarantine on Jan 5, 2014 22:21:04 GMT 1
Han lod sig villigt blive hevet med. Endsige faktisk opfordrede til det mens han skubbede på og pressede på for at komme ind på det trænge kammer. Der var godt nok ikke meget plads men han tog hvad han kunne og han nød at sno sin tunge omkring hendes i det grådige kys mens hans fingre gled ned til korsettet. Fanden tage de opfindelser. Kvinderne blev da klogere og klogere med at dække sig til. Hvis bh'er var trælse, så havde folk ikke oplevet korsetter. Alligevel var han ikke opdagelsen ubekendt og hans fingre fik hurtigt løsnet de vigtigste knuder for at kunne trække det helt af hende og afsløre hendes nøgne overkrop med de velskabte bryster og den smalle talje. Han frigjorde hende hurtigt for skørtet så hun stod nøgen foran ham inden han løftede hende ned på sengen foran sig og fortsatte sine kys ned af hendes krop.
|
|
|
|
Post by Lily Bellaiche on Jan 6, 2014 17:11:48 GMT 1
Stærk var han. Stærk nok til at løfte hende uden besvær, som en balletdanser. Hans fingre brændte hendes hud hvor han rørte, hans læber ligeså. Hun var i ekstase og kastede benene om ham, ligeglad med at han stadig var halvt påklædt, sådan da. Hun lagde hovedet tilbage og overgav sig fuldt ud mens han lagde hende ned og hendes ivrige fingre fik hurtigt løsnet bæltet og trukket bukserne af ham. Veludrustet måtte man kalde ham, og det tog ikke mange sekunder før hun havde sine ben slynget om hans hofter, sit liv skudt frem og med hænderne bag hans lænd næsten grådigt tvunget ham ind i sig. Hun vred sig, stønnede og sukkede mens hun gav efter for hans kropsvægt og lå klinet fast til sengen under ham, brutalt og heftigt som det var.
|
|
|
|
Post by Nathaniel Amarantine on Jan 6, 2014 17:25:33 GMT 1
Hans ryg krummede sig over hende som en hvælvet port inden han fik rettet sig ind og deres hofter bragede sammen gang på gang. Hans skjorte var halvt af ham, bukserne om anklerne og sveden sad i nakken som en glædelig påmindelse om at han stadig var i live. Hans hænder holdt hende nede, en hen over hendes ene skulder og en anden fast i hoften for at stabilisere hende så han kunne ramme. Hans lange hestehale var gledet ned over skulderen på ham og svirpede frem og tilbage som en pisk over hendes blege bryst. Hans mørke suk flød ud i natten og kolliderede med hendes næsten kvidrende støn.
Det tog ikke længe før det var overstået. Fantasierne hjalp alting på vej en smule hurtigere end forventet, og med et afsluttende hvæs kom han i hende. Det var egentlig ikke meningen, men noget sagde ham at hun var en kvinde der kunne lide det au naturel og ikke gad klaskes til i kropsvæsker mere end højst nødvendigt. Han bøjede sig ind og gav hende et kys på kinden, en sølle betaling men alligevel et tegn på at han var glad ved at hun lod ham gøre som han havde lyst til med hende. De havde begge nydt det lige meget.
Ord var ikke nødvendige og han trak stille sit tøj på igen og forlod kammeret. Ude i tekøkkenet skriblede han kort sit navn og nummer ned på en seddel, inden han forlod huset, steg ind i bilen og kørte bort.
//out
|
|
|
|
Post by Lily Bellaiche on Jan 6, 2014 17:36:33 GMT 1
Hun knugede sig ind til ham, trak i ham for at få ham ned til sig, og hendes negle borede sig ind i hans hud og satte mærker. Den forløsning han bragte hende var så rå og usødet og alligevel så gennemtrængende befriende at hendes krop næsten rystede da han trak sig bort. Hun lå lidt og sukkede mens hun betragtede ham klæde sig på. Kysset på kinden vidste hun godt hvad betød, så der var vel ikke så meget at sige til at han gik. Hun nød det men følte sig også uhjælpeligt alene lige pludselig. Kulden der kom over hendes svedige krop og efterlod hende sart og lidt sky. Hun trak en flig af dynen hen over sig så han ikke skulle se hende sådan og lyttede til at hans skridt fortonede sig. En tåre i øjenkrogen brød frem. Hun ville smile men samtidig græde. Noget gjorde så ondt, så ondt indeni og hun vendte sig på siden og krummede sig sammen mens hun lod gråden vælde op i hende.
Hvorfor var hun på den måde? Hvorfor skulle tingene gøre ondt og mændene i hendes liv være hårde? Hvorfor kunne hun ikke nøjes med kærlighed og kildevand men skulle have sin krop brugt, gement og primitivt?
Hun ønskede hun kunne svare sig selv, men der var ikke andet end en vred faderstemme der svarede istedet, og med den i baghovedet faldt hun langsomt, grædende, i søvn. Det var først senere på natten da hun atter vågnede og stod op for at få vasket makeup'en af at hun opdagede sedlen. Hun tog den, foldede den stille sammen og lagde den i sin taske. Det ville ikke blive sidste gang han skulle befri hendes indre demon.
//out
|
|
Fedt at være så inspireret alligevel! hehe
Selvom de nok ikke giver meget mening i sig selv xD