Akumetsu
Menneske
CEO for Vakarian medicin og bioteknologi inc
Posts: 54
|
Post by Akumetsu on Jan 4, 2014 23:11:42 GMT 1
Jack var meget pinligt berørt over sit sidste møde med Isobel først spurgte han upassende ting og så blive fuld og det som havde fulgte efter og han havde ikke opdaget at hun var gået han havde allerede faldet i søvn og da han vågnede op havde han en virkelig dårlig blanding af tømmermænd og dårlig samvittighed så han havde besluttet for at finde ud af hvor hun boede og give hende en undskyldning så nu sad han i sin kørestol med en buket roser og ventede på hun lukkede op for ham og han håbede på hun ville tage mod hans undskyldning
|
|
|
Post by Isobel Leonora Daniels on Jan 4, 2014 23:22:21 GMT 1
Hun have fået et opkald nede fra receptionen og havde taget imod det. Da navnet faldt hende ind sukkede hun stille for sig med et sky smil og lod døren gå op så elevatoren kunne bringe ham op til lejligheden. Det var her hun boede, engang imellem, når hun havde brug for tid, og det havde hun bestemt haft efter sit sammenstød med Jack og efterfølgende hendes brors håndtering af hele affæren. Hun stod ved døren da den gled op og så ham med roserne og smilede venligt til ham. "Kom indenfor Jack," sagde hun mildt, som om intet var hændt.
|
|
Akumetsu
Menneske
CEO for Vakarian medicin og bioteknologi inc
Posts: 54
|
Post by Akumetsu on Jan 4, 2014 23:51:23 GMT 1
”Mange tak Isobel” sagde han og han kørte kørestolen ind og rejste sig op og rakte hende roserne og sagde ”jeg kommer for at undskylde for min opførsel for sidste gang vi var sammen især efter jeg blev fuld og jeg håber vi stadig kan mødes og tale sammen men hvis du vil have vi ikke skal mødes igen kan jeg respekterer det” han stod og vendte på hendes svar det havde været en kæmpe befrielse for hans samvittighed for at sige det selvom han måtte indrømme det havde været en meget interessant oplevelse selvom han ikke var helt sikker på hun var fuld eller ej under det som han havde været
|
|
|
Post by Isobel Leonora Daniels on Jan 4, 2014 23:55:59 GMT 1
Hun huskede alt, skammede sig ikke synderligt. Andet end at hendes bror havde protesteret demonstrativt da han havde fundet ud af hvad der var foregået. Hun smilede og tog imod roserne. De duftede herligt og hun lagde en beroligende hånd på hans skulder. "Det skal du ikke spekulere på," sagde hun. "Du havde vidst fået lidt meget rødvin indenbors," hun blinkede drilsk til ham. "Men vi kunne altid gentage det en dag du er ædru?" Hun grinede lidt og gik op til det åbne køkken hvor hun satte blomserne i en vase, vendte tilbage og stillede dem på sofabordet inden hun vendte sig mod ham. "Med mindre du selvfølgelig fortryder alt?" Hun var denne aften klædt i sin røde kjole, med alt der tilhørte, og den fremhævede alt ved hende langt bedre end en sølle skorte og et pencilskørt.
|
|
Akumetsu
Menneske
CEO for Vakarian medicin og bioteknologi inc
Posts: 54
|
Post by Akumetsu on Jan 5, 2014 0:23:43 GMT 1
Han gik efter hende og sagde roligt ”ja det havde jeg” han så mere hvad hun havde på og han havde selv et jakkesæt på og en bredskygget hat på han havde puttet sin solbriller i en lomme og sagde ”det lyder ikke dårligt måske kunne vi bruge resten af dagen på det hvis du ikke bliver kaldt ind hvis du er med på det” han håbede på hun ville være med på det så han kunne lære noget mere men han ville lade hende styre det hun havde mere viden på det område end ham så han ville høre efter hvad sagde
|
|
|
Post by Isobel Leonora Daniels on Jan 5, 2014 0:29:27 GMT 1
Hun grinede lidt og skævede til ham. Det kunne vel være lidt sjovt at give ham lov til at opleve noget mere. Hun tog ham ved håndleddet og ledte ham ind i soveværelset. Denne gang var der ingen alkohol til at bskytte dem, og hun vidste udemærket godt hvad det betød. Ingen undskyldninger. Men hvad skulle hun undskylde for. Hun havde lysten og han havde potentialet. Hun trak ham med ind på soveværelset hvor hun langsomt klædte sig selv af. Kjolen slap hendes skuldre og faldt ned omkring hendes ankler så hun stod helt afklædt. Hun bar faktisk aldrig undertøj når hun var hjemme. Hun gik hen til ham og vippede hans hat elegant af ingen hun knappede hans skjorte op, løsnede slipset og gled hans tøj af. Hendes hånd snublede næsten indenfor hans livrem da hun rakte inden for i hans bukser for at føle på hans lem. Fingrene legede med det og hun holdt hans øjne. "Kom og tag mig," hviskede hun i hans øre inden hun trak hans bukser af ham og hev ham med op i sengen. Denne gang lå hun foran ham på ryggen med spredte ben og guidede ham.
|
|