|
|
Post by Nathaniel Amarantine on Jan 5, 2014 22:35:02 GMT 1
"En lærer vel af den bedste, ikke sandt?" svarede han med et skarpt hævet øjenbryn og et skævt smil. Han lod hende trække jakken af sig og måtte give et lille skuldertræk over det. Tjah, hvad kunne man forvente. Selvom hun var død så hun ret liderlig ud, og det kunne vidst siges det samme for ham. Selvom han ikke var død. Han var jo bare en demon. Bare. Hun var en ghoul. Han gav ikke så mange tanker omkring hvad der ellers var at sige og gøre og lod hende istedet gøre som hun gjorde. Hendes fingre var varme af vandet og han nød dem mod sin hud. Han holdt hendes blik kort. Han vidste ikke hvordan det måtte være at se op i et par sorte øjne, han vidste hvordan det var at se ned i et par. Han smilede og lænede sig mere ind over hende inden han placerede et kys på hendes blege øre og lod sine læber glide ned af hendes hals mens hans arme sluttede tæt omkring hende; fingrene legede med stoffet der var draperet omkring hende og gled ind under det for at mærke den smidige hud bedre. Varmen var til at mærke, som om damp kunne stige op fra dem hvert sekund det skulle være. Steamy hot, for at være helt specifik.
|
|
|
|
Post by Lola Daubney Sinclair on Jan 6, 2014 19:57:27 GMT 1
Det var med et drilsk smil, at Lola lod sine hænder glide frem og rundt omkring på hans brystkasse. Selvom hun måske virkede utrolig selvsikker mht. momentet, så var hun bare ude efter at opdage noget nyt og det overraskede hende faktisk, hvorfor hun ikke var klækket sammen som et æg endnu, men det var vel en form for gensidig tillid. Eller sådan følte hun det i hvert fald, men dæmoner havde vel også et sådan tiltag. At få andre til at føle sig værdige... Ellers var det bare hendes tanker, der rasede og gav hende forkerte forestillinger. "Hold så op, jeg bliver jo helt gennemblødt" klagede hun, men da hendes øjne mødtes med hans kulsorte øjne klemte hun læberne sammen. Hendes hænder mod hans brystkasse, mens hans egen gled rundt på ryggen af hende. Hun mærkede nemt varmen fra hans hænder og hun følte et slags pres i sin krop og mod sit bryst, som han gjorde det. Et behageligt pres, der føles euforiserende, men det var altså indtil, at Nathaniels handling fik gardinet til at falde ned om fødderne på hende. Lola så ned af sig selv og bemærkede, hvordan sæben, som han havde masseret imod hendes bryster fik dem til at glinse ganske lidt. Hendes krop var bleg og slank, hvilket også gjorde, at hun ikke havde særlig mange former. Hun klemte læberne ekstra meget sammen og prøvede at lade blikket bevare sig hos ham, da hun ikke ønskede ham at få hende at se sådan. "Du har vel ret." hviskede hun, som han kyssede hendes øre. Et suk besteg endes læber og hun tillod sine hænder at glide - fra hans bryst - ned mod hans bukser, hvor hun lod sine hænder gribe lidt om hans hofter og lidt om hans maskuline balder. Sikke en følelse. |
|
|
|
Post by Nathaniel Amarantine on Jan 6, 2014 20:22:46 GMT 1
Gardintogaen adskilte sig fra hendes hud og efterlod hende fuldstændig blottet og nøgen foran ham. Han kunne ikke lade være med at smile lidt mens hænderne nu kunne bevæge sig friere over hendes krop. Fugten fra hans fingre tillod også nemmere adgang, og hans ene hånd holdt mellem hendes skulderblade og det andet gled ned langs hendes side og til låret som han hev op omkring sig inden han bakkede hende op ad køkkenbordet og løftede hende op på kanten hvor han støttede hende med hænderne på hendes hofter. Bæltet var efterhånden løsnet nok til at bukserne gled af hans slanke hofter af sig selv og dalede ned om hans ankler, omtrent som hendes gardintoga havde gjort for kort tid siden. Han bøjede sig ind og kyssede hendes hals og ned af det glinsende bryst. Sæben irriterede ham ikke, demonernes smagsløg var trods alt lidt avancerede i forhold til menneskers. Hans tunge legede med hendes brystvorter som var de cupcakes hvor han langsomt startede med glasuren og arbejdede sig mere og mere nedefter. Varmen bruste igennem ham og han var efterhånden tydeligt ophidset. Den ene hånd trak en kende besværet hans boksershorts af inden han skubbede hende tættere til kanten og uden omtanke om mødom eller ikke mødom stødte han sig op i hende.
|
|
|
|
Post by Lola Daubney Sinclair on Jan 6, 2014 20:45:21 GMT 1
Det føltes helt klart varmt i Lolas skød. Det føltes som en opståen brand, der bare bredte sig til hver enkel muskel, til hver enkelt legeme. Hun kunne mærke lysten helt ned i sine nøgne tåspidser. Nathaniels fugtige hænder fik hende til at føle sig utrolig tryg, men også utrolig varm. Varmere end en ovn nogensinde ville gøre hende og hun følte sig mere eller mindre i sit es. Da han greb fat om hende og bar hende op på køkkenbordet mærkede hun pludselig, hvor varm hun var i forhold til alt andet set bort fra Nathaniel. Køkkenbordet var koldt, som bare fanden, men hun prøvede at ignorere det, da hun lod sit blik hvile på de kulsorte øjne, der - selvom de virkede utroligt upersonlige - virkede så spændende og charmerende. Da bæltet gav bukserne tilladelse til at falde betragtede hun dem, som de faldt og Nathaniels stive lem blev blottet. Hun bed sig usikkert i læben, da han ikke kun var veludrustet, men han vidste jo ikke om hendes mødom. Hun sukkede dybt, da han placerede sine læber imod hendes hals og derefter ned mod hendes sæbeindlagte bryster, der var stive og opsvulmende pga. kulden fra køkkenbordet, som hun nu sad på. De standhaftige hænder trak hende nær ham, mens han stødte i hende på en meget aggressiv måde. Eller sådan føltes det i hvert fald, hvilket fik Lola til at udbryde: "Åh, Nathaniel. Av, av...", hvorved hun skar en grimasse, der fortalte om hendes utilfredshed. Hun lænede sig hen over ham og lod sin hånd blidt nusse om hans kind, hvorefter hun lod den glide ned til hans krave, som hun tog fat i og hviskede lige så stille. "Vær' forsigtig ved mig, Nathan..." bedte hun, da hun mærkede til smerten i sit underliv. Hun tog roligt fat om hans erigerede lem og placerede hovedet lige imod hendes åbning. Hun lod den ene hånd glide ned mod hans balde, hvor hun langsomt trak ham til sig i det tempo, som hun bedst selv kunne holde ud. Hun prøvede at holde sine grimasser bort, da det absolut ikke var sexet, men det var heller ikke noget hemmelighed, at hun var uerfaren og, at det gjorde ondt. |
|
|
|
Post by Nathaniel Amarantine on Jan 6, 2014 21:00:04 GMT 1
Nå det var sådan en han havde fat i? Det undrede ham faktisk. Hun var jo en køn pige, og at hun ikke havde fundet en eller anden flot fyr i sin tid, det kom en kende bag på ham. Han tog hendes ord for givet og lod hende holde føringen et stykke tid inden han mærkede hvor udvidet hun efterhånden var blevet. Noget varmt og fugtigt gled ned af hans lår og blandede sig med sæbevandet der var plasket ud på køkkengulvet. Det løb hen til gardinet der blev farvet rødt i de frynsede kanter. Hans arme holdt omkring hendes krop, en varm favn der forstod at tage vare på en kvinde. Det antal mødomme han havde taget var utallige, flere ufrivillige end villige, men dem der havde været villige havde han da også taget god vare på under akten. Det var det samme tilfælde nu. Han kyssede hendes hage og ansigt beroligende.
"Breathe, my dear, breathe, and it'll all be better," hviskede han stille til hende mens han gled sin pik i et roligt tempo ind og ud af hendes stramme skød. Varmen skød rundt i kroppen på ham og han mærkede musklerne langsomt spændes i ham men han holdt sig selv igen. Hun skulle nydes, og det skulle være hundrede procent. Det var nogen tid siden han havde haft en jomfru. Børn var lidt sparsomme for tiden siden sidste hændelse nææææsten havde fået ham i fedtefadet med en grædende dreng der var gået til en anden agent, men alt var heldigvis blevet tysset ned. Hvilket nu tillod ham at stå i en kvindes køkken og have sex med hende uforhindret.
|
|
|
|
Post by Lola Daubney Sinclair on Jan 6, 2014 21:20:47 GMT 1
Et dybt suk besteg Lolas læber, da hun blev taget i hans favn og lige lod blikket glide ned mellem dem, hvor hun så deres kønsdele være indsmurt i blod, der faldt til gulvet og fulgte det imod gardinet, der lå og tog imod det. Hun lod sine hænder glide op på ryggen af ham, så han havde sine arme over hendes. Hun lod derved sine lange arme tage et fast greb om hans ryg, der måske ville stikke lidt, men taget i betragtning af, at han var en dæmon, så var det vel ikke hans største problem. Hun lyttede til hans ord og mærkede ham konstant fylde hende op med små og blide stød, der efterhånden ikke virkede så slemme, men stadig nok til, at hun måtte skuffe Nathaniel og holde sig tilbage. Hun vidste godt, at hun skulle miste sin mødom på et eller andet tidspunkt og jo mere de blev ved, jo mere udvidet blev hun, men hun ville hellere gemme det til en anden gang, hvor hun kunne nyde det lidt mere. Hun lod sit hoved hvile imod hans med siden imod. Hun greb fat i hans øreflip og suttede heftigt på det, før hun bed ham ganske roligt og pirrende. Som han blev ved mærkede hun faktisk en form for behag ved at have sex for første gang. Følelsen af hans erigerede lem havde nemlig gjort hende så liderlig, at hun var ganske våd sammen med blodet, der dog virkede til at være stoppet. Hun trak sig en smule bort med sit ansigt og greb hans læber i et blidt kys, der - ligesom hende selv - var meget forsigtigt. For hvert stød han skænkede hende sukkede hun, som en refleks, der både arbejdede med smerten og det hun faktisk nød ved at få sin knop prikket. |
|
|
|
Post by Nathaniel Amarantine on Jan 6, 2014 21:30:49 GMT 1
Behaget i hende smittede af på ham og det var ikke længere nær så tilbageholdent og forsigtigt som til at starte med. Han havde taget vare på hende, nu var det også ved at være tid til at lade sig give slip og glide med strømmen. Han mærkede næsten også sine lår banke mod køkkenbordets kant mens hofterne slog mod hende. Hendes støn var sød musik i hans ører mens han trak hende mere ind mod sig, hans stærke, store hænder borede sig ind i hendes skuldre og hans læber omsluttede hendes mens han mærkede den nubrede, ujævne muskel spændes omkring hans pik des mere hun slappede af og lærte at tage nydelsen ind. Han lo indeni sig selv. Endnu en rosenknop plukket og sat i buket til samlingen. Endnu en usikker sjæl åbnet op for et nyt liv. Når mødommen forsvandt blev mennesker anderledes - og ghouls. Altså... Det var ligegyldigt hvad man var, så blev man anderledes. Måske med undtagelse af zombier. Hvem ville nogensinde kneppe levende døde? C'mon... Og så alligevel stod han her i fuld færd med en udød, og hun var en ganske glimrende udød. Ikke fordi hun virkede død i det, men fordi hun var mere levende end død, og samtidig var hun død. Hun var kølig selvom hun måske følte sig selv varm.
Det gav et stød på mange volt i hans mellemgulv da han endelig ikke kunne holde sig tilbage længere. "Jeg kommer," stønnede han i hendes øre og lod sig give slip mens tusinde hvidglødende varme guirlander spredte sig i hans krop i et blændende sekund mens han fyldte hende. Musklerne var spændt, hans ryg som en bue mens han knugede hende mod sig og gav de sidste par stød inden han trak sig tilbage med et tungt suk og genvandt vejrtrækningen. Han smilede ned til hende og kyssede hendes kind blidt beroligende, de sorte øjne uudgrundelige. I ham hvilede en fryd som ikke kunne ses. Han skulle hjem og sætte endnu en streg i samlingen.
|
|
|
|
Post by Lola Daubney Sinclair on Jan 6, 2014 22:36:57 GMT 1
Lola mærkede nemt, hvordan hans styrke tog vare om hendes lille krop og, hvordan hans dominerende hænder pressede hende nær gennem hendes skuldre. Hun lod sine læber omfavne hans, som de blev etableret og hun prøvede dybt inde at skjule smerten, så det ikke blev til en dårlig oplevelse for hende, men når hun så ind i de kulsorte øjne, som mærkede hun ingen garanti for det, overhoved. Da han så pludselig tog styringen og gjorde stødende hårdere og mere brutale lød Lolas støn højere og højere, da det nu gjorde ekstra ondt, men hun prøvede at holde det inde og nyde deres sammenslutning. Den tætte fornemmelse med en mand, der kun fokuserede på hende. Ved lyden af Nathaniels liderlige stemme lukkede hun roligt øjnene og lagde armene omkring ham i en omfavnen, der fremprovokerede hendes muskler til det yderste. Hun lod ham støde i hende lige indtil hun mærkede, hvor roligt han pludselig blev. Det var en helt ny følelse. Selvom hun aldrig havde været specielt følsom omkring sit underliv, så kunne hun nu mærke hver eneste aktivitet derned. Hun mærkede hans tilfredsstillelse skylde hende ud og det var egentlig der, hvor hun kom i tanke om, at hun ikke tog nogle former for prævention. Men kunne udøde godt blive frugtbare? Hun fugtede roligt sine læber og lod sine fingre glide igennem Nathaniels lange hår, før hun kyssede ham kærligt bag øret. Hun trak sig bort og betragtede ham, samt blodet og sæden, der vandrede ud af hendes skød. Hun sendte ham et bredt smil, før hun så greb ud efter endnu et blidt og forsigtigt kys. "Wow..." var de eneste ord, der forlod hendes læber, da hun betragtede ham og hans erigerede lem. Gud, hvor var han flot, selvom hans lem var overtrukket med blod, som var det en form for glasur. Hun havde egentlig altid haft lyst til at have sådan en i munden, hvilket også var grunden til, at hun kiggede så længe på hans stolthed. Havde han lige været oppe i hende? Hun tog en dyb og tung indånding, mens hun betragtede ham. "Bliver du?" |
|
|
|
Post by Nathaniel Amarantine on Jan 6, 2014 22:48:29 GMT 1
Hendes ord kom måske lidt bag på ham. Men så igen, han var en hingst, det ville ikke være første gang at nogen havde været imponeret over ham. Han holdt om hende og gengældte hendes kys inderligt, så inderligt som han kunne komme det mens han stadig stod dér, ganske blottet. Men hey, det var hende der havde smidt gardintogaen først, og det tog ikke mere end et viskestykke fra køkkenbordet og et hurtigt dyb i sæbeblandingen at få vasket både sig selv og hendes lår rene. Hans strøg var blide imod hende mens han fjernede blodet og han kyssede huden blidt hvor han havde befriet det for pletterne inden han trak sine boksershorts og bukser tilbage op over hofterne og løst fæstnede bæltet så det da nogenlunde var på plads. Han strøg en lok af hendes hår bag hendes øre og lagde hovedet lidt på skrå med et smalt smil.
"Det vil jeg da gerne," sagde han og kastede et blik over skulderen på rodet de havde lavet. Han klukkede lidt og det endte med en let latter inden han så tilbage på hende og kyssede hendes pande. "What a mess we've made," kommenterede han tørt smilende.
|
|
|
|
Post by Lola Daubney Sinclair on Jan 7, 2014 18:20:16 GMT 1
Lolas fingre strejfede roligt Nathaniels blege kind med sine fingerspidser, som deres læber mødtes i en bred omfavnen. Læberne gled inderligt fra og mod hinanden i et sensuelt kys, der uden tvivl blottede lettelse og tilfredsstillelse hos begge. Selvom det havde været smertefuldt, så havde tanken om, at det var med Nathaniel beroliget hende. Måske ville hun fortryde det engang, men hun var slet ikke særlig overvejende omkring, hvad hun foretog sig eller, hvad hun lavede mere, da hun havde besluttet sig for at leve i nuet. Hun lod blikket hvile på ham, da han tog fat i det sølle viskestykke, som hun før havde prøvet at dække sig med, hvor han brugte det til at vaske ham selv og hende af. Det kildede imod hendes hud og hun mærkede vandet glide fra hendes skød og lår langs hendes linjer. Kyssene mod hendes lår fik hende til at bide sig hårdt i underlæben. Det var sådan en fantastisk følelse, men hun havde altid været noget så kilden i disse områder, selvom hendes udøde tilstand, da burde have gjort hende mindre følelsesløs. Hun var dog glad for, at det ikke havde gjort det. Hun mumlede et lille 'tak', før hun så hoppede ned af køkkenbordet og gik direkte igang med at skifte vanden, der var i baljen, så hun kunne få vasket sine shorts, men det var ikke, hvad hun gjorde til at starte med. Hun tog viskestykket fra Nathaniel, dog ved først at spørge ham om lov via. øjnene, hvorefter hun nikkede. "You've been a very bad cleaning lady" sagde hun og blinkede kortvarigt til ham, før hun så satte sig på hug og tog alle sæberesterne med viskestykket. Hun smed det op på køkkenbordet, da det så skulle have næste vask pga. alt blodet. Hun så sig roligt omkring... "Du kunne vel ikke tænke dig at tage på jagt med mig? Det bliver mørkt om nogen tid og jeg har ikke rigtig penge til mad" spurgte hun. Hun vidste godt, at han havde penge, men hun havde aldrig rigtig jagtet et dyr før, hvilket hun altid gerne ville have prøvet. Også ville hun også få brug af sit nye køkken. |
|
|
|
Post by Nathaniel Amarantine on Jan 7, 2014 18:30:38 GMT 1
Han ville ikke tilbyde hende penge til mad. Ja han havde da, men han var for egoistisk til at ville give noget fra sig uden at få noget tilgengæld. Hvilket i sig selv var lidt et paradoks når man nu så på hvad han lige havde taget fra hende. Han knappede roligt sin skjorte mens han så på hende få fat i sæben og gøre lidt rent i det rodede køkken. Vand var pjasket ud på gulv og bord, sæbeskum ligeså vel. Hvor var det dog egentlig smukt og kaotisk på samme tid. Han grinede lidt og gled en negl langs underlæben mens han betragtede hende.
"Det kunne jeg vel godt," svarede han med et skuldertræk. "Men jeg er ikke sikker på hvor vellidt jeg er i undergrunden som demon. Ghouls og demons er som regel ikke de mest venligtsindede når de står overfor hinanden," han så ned i vasken til vandet der sivede ud af afløbet inden han kastede et blik overpå hende. "Måske vi også skulle kigge efter om der er et vaskeri i kælderen du kunne bruge?" sagde han med et lille grin. Han vidste det ærlig talt ikke selv, om der altså var et, men det var lidt ironisk hvis der var. Så var de måske aldrig kommet dertil hvor de var nu. Han havde egentlig stærkt på fornemmelsen af at der var et.
|
|
Fedt at være så inspireret alligevel! hehe
Selvom de nok ikke giver meget mening i sig selv xD