Post by Admin on Jan 4, 2014 20:33:17 GMT 1
Indholdsfortegnelse
- Indledning
- Tidsregning
- Racer
- Religion
- Politisk system og opbygning
- Kriminalitet og sortbørshandel
- Agenterne, zombiejægerne og Mirth-bekæmperne
- The Dark
"In the beginning, there was only darkness"
Indledning til Utopolis
Utopolis ligger i verdenen Lay, der består af ikke meget mere end den kæmpemæssige by og de omkringliggende landområder samt The Waste, det store ocean der kan nås fra kysten bag Bloodlands og ved havnen i Mare. Lay er en forholdsvis gammel verden og ligner på mange måder vores egne. Teknologien er dog det der gør forskellen, da den nogle steder er mere fremskreden end andre. Der findes også andre og mere mystiske væsner udover normale dyr og mennesker.
Lay har ingen sol, men derimod to gasmåner, Ora, den røde og største, og Era, den blå og også den mindste. Om natten er det sjældent de er fremme, men til tider er Era tydeligere i den østlige horisont om natten. Om dagen står Ora højest sammen med Era, men andre dage er det udelukkende kun Ora der kan ses.
Utopolis består af:
Hart – centrum der er omkranset af den store ringvej, der fungerer som bindeled til de omkringliggende forstæder
Mare – den østlige bydel med slum, industri og havn.
Shade – den nordlige bydel med høje huse og mørke boulevarder
Staint – den sydlige bydel der hovedsageligt har bygninger bevaret fra 1700- og 1800-tallet, og hvor de rige flokkes.
De omkringliggende landområder består af:
Bloodlands – ødemark for det meste men også enkelte landsbyer ligger herude samt store industrifarme der forsyner landets indbyggere.
The Ridge – den sydlige bjergkæde hvor enkelte vinfarmere bor men ellers virker ubeboet.
Talons – den mørke skov nord for Shade, hvor ingen begiver sig ind frivilligt.
Den indre by i Hart er altid smukt oplyst om natten, men forstæderne Shade og Mare plages af tyk tåge og regn når mørket er faldet på. Det er i kølvandet på tågen at zombierne, samt den høje, langlemmede mand The Dark, følger.
"Time comes and goes"
Tidsregning
Lay er ligeså gammel som vores egen verden, dvs. Tidsregningen stemmer overens med vores egen men er dog lidt anderledes pga de to måners baner om jorden. Dette gør at dagene i mange tilfælde kan virke lange, og selvom lyset er tilstede er det blegt og de fleste gadelamper i Hart er fx udstyret med UV-lys. Det samme gælder Staint, hvorimod Mare og Shade er foruden UV-lys, hvilket gør forstæderne attraktive for de mørke væsner. Mennesker herfra vil også virke mere blege end dem fra Staint og Hart.
Ora og Era på nattehimlen
Hver bydel i Utopolis bærer præg af sin egen tidsperiode. Hart er den mest moderne og minder måske mere om vores egen nutid end de andre. Mare bærer præg af mellemkrigstiden og lidt ind i den periode vi vil betegne som Anden Verdenskrig. Shade minder mest af alt om Østtyskland under Den Kolde Krig, mens Staint besidder et mere historisk islæt fra Oplysningstiden og lidt frem.
Man kan måske med rette inddele bydelene efter genrer:
Hart– moderne/cyberpunk, teknologiens højborg i byen, og også den mest vedligeholde bydel da Administrationen har hovedsæde her.
Mare – post-apokalyptisk og forfalden
Shade – Punk/Gotik, negligeret
Staint – victoriansk/steampunk, akkurat så vedligeholdt at teknologien kan udnyttes til et vist punkt.
"The colour of your skin goes well with your eyes"
Racer
Der findes, ligesom hos os, forskellige levende væsner i Lay. Mest udbredt er det kaukasiske menneske og normale dyr. Men gemt i skyggerne om natten dukker andre mystiske skabninger op.
Ghouls: levende døde mennesker der er blevet vækket til døde igen. Nogen giver forureningen fra Mares havn og industri skylden, men ingen er helt sikre på hvad der skyldes deres genopstanden. De fleste ghouls stammer fra at være blevet vækket til live, og nogle har været døde så længe at de har svært ved at forstå den verden de pludselig er dukket op i. Andre, på grund af indtagelse og misbrug af stoffet Mirth, har en bedre fornemmelse af deres omgivelser, og er fx. heller ikke så usoignerede.
Ghouls er ufarlige, for det meste, selvom deres instinkter i langt højere grad er det, der styrer dem. Ghouls accepteres de fleste steder, men man møder dem ikke før efter mørkets frembrud, og de fleste opholder sig i kloakker og underjordiske katakomber – mest en dels under Shade og Mare - da de skyr lyset, og fx. aldrig opholder sig i Hart hvor der er UV-lys i lamperne.
De er intelligente og ligner egentlig mennesker men de er mere gustentblege, deres øjne blodskudte som om de mangler søvn og de lider ofte af hårtab omtrent som kemopatienter. De fleste er ikke gode til at holde god hygiejne men nogen forstår at vedligeholde sig selv så de kan gå lidt mere normalt blandt mennesker når det et nødvendigt.
En typisk ghoul
Zombier: ligesom ghouls, er zombier levende døde, men de har ikke nogen instinkter til at styre sig ud over den umiddelbare sult, som kun kan stilles af menneskekød. Der er ikke et strejf af intelligens i deres hoved, selvom nogle virker klogere end andre og bedre til at udnytte deres sanser.
De mennesker, der dør ved at blive angrebet af zombier, bliver selv til zombier. Overlevende mennesker ender som regel som ghouls, med mindre de vælger at tage livet af sig selv efter nærkontakt med zombien, der har bidt dem.
Zombier har ikke noget tilholdssted. De strejfer om på må og få og kan kun dræbes ved at få kappet hovedet af eller blive brændt. Ghouls bekæmper zombierne, da disse skaber et dårligt ry (obviously) for de ghouls der forsøger at fungere bare nogenlunde normalt. De fleste er grimme og lemlæstede og er et makabert syn for selv den mest trænede.
Zombier er lynende hurtige og man skal helst være i et lukket og gerne robust fartøj for at slippe fra dem. Deres lugtesans og hørelse er også knivskarp men deres syn er som en blind muldvarps og de banker derfor ret nemt ind i ting når de jagter deres bytte.
Zombier
Strangers: Strangers er ikke så meget mystiske væsner som det nærmere er ganske dødelige mennesker, der er blevet udvalgt til at tjene det uhyggelige væsen The Dark, som kun beskrives som en høj, langlemmet mand, der følger efter én. Hvad han vil er ikke sikkert, da ingen der er blevet fanget af ham kan berette om det. Symptomerne for at være forfulgt er migræne, næseblod, kvalme og opkast og hukommelsestab. Ligeså langsomt begynder man at miste kontrollen over sit liv og vågner sære steder man ikke vidste man var. Og i højere og højere grad begynder man slet ikke at vågne op længere. Man kan være forfulgt mange år, andre få måneder eller dage. Strangers bærer ansigtsløse masker og hjælper deres herre med at finde og udvælge nye medlemmer til deres flok. Meget få kan få kontrol over deres bevidsthed igen når de er blevet fanget, og mange vælger også at vie deres liv til deres nye rolle. For mere info om The Dark, se sidste afsnit af kompendiet.
Et eksempel på hvordan en Strangers maske kan se ud.
Demons: Demons kaldes de menneskelignende folk med helt sorte øjne og hud bleg som marmor. De færdes frit men folk undgår dem helst, trods deres smukke og forførende ydre. De opfører sig som mennesker, går og taler som mennesker, men deres sind er vildt og anderledes, og de er ofte på kant med loven. Kun to-tre “familiegrupperinger” af demons er kommet højt i samfundet, og deres roller i de rige samfundslag består af at skabe korruption og intriger så de selv kan tage magten mere og mere fra menneskene. Demons er stærkere og hurtigere end menneskene og ser bedst i mørke. Nogle ynder at bruge hvide kontaktlinser med farvet midte for at skjule deres sorte øjne. Demons kan også se sig sikre for zombieangreb men har alligevel noget imod ghouls. Demons lever udelukkende af råt kød og blod fra dyr. Enkelte kan indtage mere normal føde, men det er hvis man er født halv-demon. Halv-demon har kun et sort øje, mens det andet er ganske normalt. De er heller ikke nær så hurtige og adrætte som demons normalt er, men deres udseende minder meget om demons.
En demon
Demons bliver mellem 100 og 150 år gamle, og ældes også langsommere. Deres styrke følger deres aldring, men hvis en demon sørger for at holde sig godt og være ved godt helbred, kan demons højt oppe i alderen stadig se godt ud og være på toppen. De regenererer også en smule hurtigere og bedre end mennesker, men kan stadig dræbes som ethvert andet menneske. Nogle har spidse tænder, nogle filer dem til for at virke mere menneskelige.
Som stort set alle andre er Demons dybt påvirkelige af The Dark, og rædslen som den spreder ved sit nærvær. Der er ikke mange forlydender om demons har været ofre for The Dark og er blevet Strangers i The Darks tjeneste, men et er sikkert og vidst, at det er det eneste demons frygter, da de overfor dette væsen er ligeså sårbare som et hvilken som helst menneske.
Radikale demons ser helst at demoner river sig fri af menneskenes åg, mens andre helst ser at der vedbliver at være en god balance og diplomatisk venskab blandt de to racer.
Indflydelsesrige Demon-familier:
Wildheart
Machiavella
"And such light shone from Heaven, that Man was blinded and died"
Religion
Lays mest udbredte tro er monoteistisk, men i landområderne er der mere udbredt overtro, som blandt andet også refererer til demons og zombier som børn af The Dark, der skulle være djævlen selv. Hvad man end vælger at tro på er det ikke fordi religion spiller den store rolle i samfundet, og de fleste tidligere religiøse templer og bedesteder er enten gået i forfald eller solgt. Istedet er det Administrationen og dens agenter, der på sin vis har stablet et næsten guddommeligt billede af sig selv på højkant, hvor Administrationen foregår omtrent som Vatikanet og dets råd, og agenterne som krigeriske munke, der forsøger at holde fritænkning og forhindre thought crime blandt for mange af landets beboere (selvom nogle agenter slipper gennem nettet og selv udvikler sig til modstandere af systemet, de egentlig skal beskytte og ophøje). Det har været nemmest at begrænse thought crime i Hart, hvor Administrationens højborg Starstruck Palace ligger, samt Staint, hvor underholdning og rusmidler sløver den kritiske filosof, og Mare, hvor de fleste har travlt med at arbejde og komme hjem om aftenen inden zombierne dukker op i gaderne.
"Politics is for amateurs"
Politisk system og opbygning:
Utopolis er en pærevælling af forskellige fraktioner og befolkningsgrupper.
Administrationen er det ypperste og styrer alt og alle med hård hånd. Det siges at det er en demokratisk udvalgt forsamling af folk, der repræsenterer forskellige samfundslag og grupper, men i virkeligheden er det mere en gruppering af rige forretningsmænd, korrupte politikere, og ikke mindst Administrationens egne ansatte embedsmænd, Klerkerne. I hver forstad er der lokale byråd styret af en Magistrat, der ligeså vel kunne være valgt af lokalbefolkningen som han kunne være indsat af Administrationen for at få kontrol over lokalområdet. De lokale politikere har i sjældnere grad interesse i korruption, men en del bliver betalt af politikere i Administrationen, mens andre bliver betalt af bagmænd, med interesse i at skjule lyssky virksomhed.
"There is crime in abstinence"
Kriminalitet og sortbørshandel:
Med enhver storby kommer kriminalitet, og Utopolis er ingen undtagelse på det punkt. De laveste i samfundet finder sig presset ud i kriminalitet for at få deres hverdag sammen. Nogen bliver i det længere tid end andre, men fælles for de fleste er at de må ty til det i længere tid end de selv har lyst til, måske, for nogles vedkommende, for evigt. Kriminalitet består i narkohandel, hælervaresalg, salg af ulovlige våben og bordelvirksomhed udenfor de dertilanviste områder.
I den anden ende af samfundsskalaen dukker der dog også kriminalitet op i form af bestikkelse, afpresning og lignende. Der er penge i mange forskellige ting i Utopolis, og specielt det farlige stof Mirth. Mirth sælges som et intravenøst narkotika og skulle efter sigende give brugeren en afsindig styrke og hurtighed samt klarsyn ud over det menneskers hjerne kan opfatte. Bivirkningerne efter indtagelsen er dog også svimmelhed, træthed, hovedpine, muskelsvaghed og ved langvarigt brug er konsekvenserne ikke helt fastslåede endnu. Man har set indre blødninger i organer og patienter med ligbleg hud og blodskudte øjne. Nogle forskere har peget på at stoffet måske er ophav til det stigende antal deprimerede unge der forsvinder i Shade og Mare for blot at blive fundet som ghouls i undergrunden, eller endnu værre, zombier. Andre forskere, højst sandsynligvis betalt, afviser blankt dette. Stoffet siges at være udvundet fra Demons, der er blevet taget til fange, tortureret og eksperimenteret på i de skjulte dele af Harts hospitalskompleks. En anden form for politisk kriminalitet er bl.a. også manglend på indsats overfor forurening af miljøet. Mange skyder skylden på forureningen for zombiernes tilsynekomst, men at begrænse den tunge industri er lig med at tabe penge, for mange politikere, så der er et væld af slagsmål blandt forkæmpere og modstandere.
"Big Brother is watching you"
Agenterne, zombiejægere, Mirth-bekæmperne
Agenterne er stille, kolde dræbermaskiner, udlært på militærakademiet i Shade. De er uddannede til at holde øje med folk der er potentielle trusler for byens sikkerhed, og i værste tilfælde få dem skaffet af vejen. De er også trænede til aflytning, forklædning, skuespil og skygning samt våbenbrug. En del af agenterne tager sig af byens borgere mens en anden og mere skjult enhed forsøger at opklare hvordan man kan komme The Dark og hans Strangers til livs.
Agenter fungerer som Administrationens lange arm. De overtrumfer politiets juristik, og en del af deres mindset er blandt andet også at fungere som en art krigsmunke, på vegne af Administrationen.
Der findes forskellige grader af agent. Man kan være Vector, hvilket er snigmorder. Så er der Espian, der er spion og overvåger, og så er der Barracuda, efterforsker med speciale i thought crime, indrapportering og afhøringer af evt. mistænkte.
Afdelingen for efterforskning af The Dark kaldes "Unit 16".
Agenter
Zombiejægere er individuelle personer der ikke er støttet af nogen organisationer. De må tjene penge på jobs ved siden af deres liv som zombiejægere, men de fleste er velset - så længe de gør deres job ordentligt. Nogle zombiejægere har dog ry for at udnytte andre mennesker til deres formål og bruge dem som madding, hvilket ikke falder i god smag. Zombiejægere og agenter har et lidt genstridigt forhold, da agenterne, spøjst nok, ikke lader til at gå efter zombier hvis de er på missioner for Administrationen. Dette har vakt mistanke blandt zombiejægerne om Administrationen faktisk ønsker at der skal være zombier til, og nogle zombiejægere spionerer i det skjulte på agenter - og omvendt. Det er mest en dels de agenter der efterforsker The Dark, der lader til at være ligeglade med zombierne.
Nogle demons har ligeledes sluttet sig sammen for at gøre en ende på den vanvittige forskning der er i deres gener, og de resultater der kommer ud af det, bl.a. stoffet Mirth, der sælges som narkotika. De saboterer forskning og jager sundhedspolitikere og kemikere. Agenterne efterforsker i stor stil demons, der bedriver denne form for samfundsmæssig ulydighed, og mennesker, der assisterer dem.
"What lurks in the shadows best not be named"
The Dark
"What lurks in the shadows best not be named" er den bedste måde at beskrive The Dark på. The Dark kan føles og mærkes som en allestedsnærværende frygt. Selv for dem der aldrig har oplevet ham kan man ikke undgå at få svedige håndflader og mærke adrenalinet pumpe. Han påvirker alle, selv demons, om man så er stærk eller svag. I hans nærvær føles det som om man har opdaget en fobi, som man ikke vidste man havde, og flugttanker og panikangst sætter ind. Svagere sjæle, uanset race, kan tryllebindes og blive Strangers, der er bundet til The Dark og hans mærkelige intentioner, som ingen helt kender. Det handler om at få så mange sjæle i sin hule hånd som muligt, med hvilket formål er uvist.
Hvor The Dark kommer fra er der ingen der ved. Der efterforskes på livet løs i hans og hans proxy'er - undersåtter. Deres gøren og laden er uden et specifikt mønster, og ingen ved helt klart hvad der driver kraften bag mørket.
The Dark
Fedt at være så inspireret alligevel! hehe
Selvom de nok ikke giver meget mening i sig selv xD