Fortune

Dette var en lejlighed, en enkelt af en lille håndfuld havde havde spredt igennem Utopolis. Med en fader og familie der var giganter indenfor egendomme, var det nok intet under at han havde lejeligheder hist og her, skulle han havde brug for dem. Det var egentlig ikke så tit han brugte de andre, og holdte sig oftest i disse gemakker, da det var tættere på hans arbejde og passede mere ind i hans travle hverdag. Viktor kiggede kort på hende skrive under og fandt så et vinglas frem til hende. Rødvin blandet med lammeblod ville sikkert være passende til hende, også selvom hun sikkert havde fået rigeligt at drikke på bordellet igennem hele dagen og aftenen. Selv fyldte han sit eget glas op med den stærke blanding og bar begge glas hen til bordet. Viktor satte sig ned på en blød stol overfor hende, med kaffebordet imellem dem. Han skubbede vinglasset mod hende, og trak til gengæld det underskrevne papir mod sig selv. Han tjekkede underskriften og nikkede kort for sig selv. Sjovt hvor meget en underskrift kunne sige om en person. Noget sagde ham at hun havde haft en lettere privilegeret opvækst? Hendes håndskrift var i hvert fald meget fin, meget finere end hvad man ville forvente af en glædespige fra Pleasure Quater.
Viktor kiggede på hende med et hemmelighedsfuldt smil og sippede en smule til indholdet i sit glas. Det var skarpt, og han skar sine tænder en smule til en dyb indånding, imens han stillede glasset fra sig. "Se Dem omkring.." Sagde han først og gjorde selv det samme. Der var to døre fra dette lokale der ledte ind i to andre rum. Det var ikke en forfærdelig stor lejelighed, men nok større end de fleste man ville finde rundt omkring i Staint. Den ene dør ledte til et køkken, imens den anden dør ledte til et soveværelse og en stor garderobe. "Betragt endelig dette som dit andet hjem.. Skulle timerne blive sene og skulle De blive udmattet, er De mere end velkommen til at smide Dem heroppe." Tjenerne og personalet var allerede blevet givet besked. Han kunne udmærket godt forstå hvis hun hellere ville hjem, men det var jo ikke sikkert at tage hjem midt om natten derfra, og han kunne ikke altid holde øje med hende. Han havde andre steder at sove, så fred og hvile kunne hun nemt finde heroppe. Der var desuden ikke andre ledige gemakker i teatret på nuværende tidspunkt, og det var lidt en sædvanlighed at man tilbød skuespillere og skuespillerinder et sted at sove efter de sene sessions.

Dette var ikke ligefrem den reaktion han havde forventet, og han kneb sine øjne en smule sammen i sin søgen efter at forstå hendes reaktion. Viktor var ikke en følelseskold personlighed, men ofte havde han svært ved at placere sig selv i en andens sind og i en anden situation. Når mennesker ihærdigt forsøgte at pille deres sorger af på ham, havde det nær ingen effekt, som om at han via hans natur automatisk var distanceret fra dem og deres problemer. Selv når han burde føle en overvældende glæde, son tidligere på aftenen, så skete det ikke. Når han burde føle skam over sine voldelige og forfærdelige handlinger, skete det ikke. Måske var det fordi han ikke kendte til disse følelser, og ikke kunne definere dem, eller måske var det blot et underbevidst valg fra hans side. Nok heller ikke underligt at mange af hans elskerinder og romantiske partnere havde forladt ham af netop denne grund. Han kunne rose, komplimentere som enhver anden gentleman. Og han kunne hjælpe og beskytte, som Lily udmærket kendte til. Men at placere sig selv i en situation, i et følelsesmæssigt register, der ultimativt ville gøre ham sårbar, var ikke noget han hverken var i stand til, eller havde lyst til.
Viktor fik ikke svaret inden hun havde rejst sig, og hans blik fulgte hende. Allerede på dette tidspunkt vidste han hvad hun var i færd med at gøre. Egentlig bragte det et diskret smil frem på hans læber, ikke nødvendigvis fordi det var hvad han ønskede, selvom det ikke var noget han direkte ville løbe fra. Nej, hans smil var mere en undren, en undren over om hun mon havde misforstået noget. Han betragtede hende dog i stilhed, så hvordan hun gjorde sig til overfor ham, og mærkede hendes arm omkring hans skuldre. Viktor stillede sit glas fra sig, og rejste sig op. Han vendte sig mod Lily, placerede begge sine hænder på hendes overarme og kiggede ned på hende.  "Således er ikke længere nødvendigt, Miss Bellaiche... Ingen her tvinger din hånd." Sagde han efter et øjebliks stilhed. Han forsøgte at berolige hende, og derved fortælle hende at misforståelsen ikke gjorde noget. At det nok mere var hans skyld for ikke at have ytret sig mere forståeligt. Nok havde han betalt penge for at hun skulle løsrives bordellet, men i hans hoved havde han ikke 'købt' hende eller hendes tjenester. Viktor slap hende og tog sit glas med sig, samt den underskrevne kontrakt. Han gik hen imod skrivebordet, og stillede glasset fra sig inden han fandt en nøgle frem, låste op for en skuffe, og placerede kontrakten deri. "Desuden, har jeg andre lejeligheder at sove i. De kan få dette for dem selv, indtil vi finder noget andet til dem.." Han tog atter glasset og gik rundt om skrivebordet igen, mod hende, men endte med at stille sig med lænden lænet mod skrivebordets kant, og tog endnu en lille slurk af den alkoholiserede væske i glasset. Han smilte for sig selv, og stillede glasset fra sig, for derefter at placere begge sine hænder i lommerne på de skræddersyede bukser. "Men hvis De hellere ønsker et andet værelse, kan vi måske finde et til Dem i kælderen?" Han hævede spørgende sit ene øjenbryn.  Nogle ting havde han da opfanget på det seneste. Hun syntes at have en forkærlighed for luksus, så dette var lidt af en test. Ikke fordi han direkte ønskede at forkæle hende, men fordi han ønskede at hun skulle forbinde teatret med noget godt, frem for blot det hårde arbejde hendes rolle ville bringe... Og måske... måske også fordi han ønskede hende her, hvor han kunne holde øje med hende, hvor han vidste han havde hende, og hvor hun kunne være i sikkerhed.

Måske havde han taget fejl. Måske var hun mere usædvanlig end han først havde troet? Hendes adfærdsmønster virkede yderst uforudsigeligt, som om hun skiftede kurs med vinden. Det gjorde at han rynkede brynene lettere uforstående da hun nærmede sig igen. Hun tog hans hånd, og ligefrem knælede!? Han rejste sig op fra hans afslappede position ved skrivebordet, og kiggede ned på hende. Som hun var krøbet sammen der, virkede hun næsten ikke som andet end en myre under hans skosål, lille og ubetydelig. Men sandheden var en helt anden. Efter hun havde talt igen, krummede han ryggen ned over hende og løftede hende op og stå igen. Han fjernede hendes hænder fra hendes ansigt, og holdte hende ved hendes ene overarm, imens en tommelfinger fjernede tårerne fra hendes kinder. "Der er intet at tilgive, Lily." Han droppede den fine tiltale. Han havde jo trods alt før bedt hende om at kalde ham Viktor, og ønskede at de næste ord skulle være lidt mere personlige. Hun skulle ikke se ham som en faderlig figur, ej heller som en figur af en sådan autoritet, at hun behøvede at knæle for ham. Han var ikke sin fader, ej heller hendes fader. Han ønskede ikke at gøre hende ondt eller ydmyge hende. Han var blot en teaterleder, en leder af kreative og kunstneriske sind. "Du er en smuk kvinde, og vigtigst af alt, en Demon. Du behøver ikke knæle for nogen, eller bede nogen om tilgivelse." Fortsatte han med et overbærende men stadig diskret smil. Han forsøgte stadig at putte sig selv i hendes situation. Men selv med hans dysfunktionelle forhold til sin fader, kunne han ikke forestille sig selv i en sådan underdanig stilling eller forhold til nogen. Selv havde han fået nogle flade af faderen, men ikke mere og slet ikke værre end hvad han ellers havde oplevet af smerte. Var det mon Alfredo der havde puttet en sådan underdanighed ind i hendes sind!? Viktor skar sine tænder bag læberne, med tanker om at give den lille tyksak et besøg af en helt anden natur...
Tankerne blev slået væk ved synet af hende. Var hun virkelig en sådan underdanig personlighed? Det undrede ham om han overhoved kunne overbevise hende om noget andet? Måske skulle han blot ændre emne? Han placerede sin hånd på hendes ryg, og tillod hende at være tæt ved ham imens han førte hende et par skridt hen imod den del af lokalet hvor de to døre var. "Derinde er køkkenet. Tag endelig for dig, og bed tjenerne om mere, skulle der mangle." den pegene finger fjernede sig fra døren, og en svag viften blev vendt i retning af den anden dør. "Der finder du en seng, og en garderobe. Jeg får tjenerne til at bringe noget passende tøj op til dig."

Igen syntes hun at flyve rundt i følelsesregistret, som var hun forvirret over hvor hun skulle være og hvordan hun skulle føle sig. Viktor stoppede og og kiggede ned på hende da hun vendte sig i døråbningen. Han fjernede sin hånd fra hendes ryg, og placerede dem begge i hans bukselommer. Han antog en afslappet stand foran hende, dog stadig rank, men med vægten smidt over på det ene ben, og mærkede hvordan hun placerede sin hånd på hans arm. Han smilte lidt bredere ved hendes spørgsmål og kiggede ned på hende med den ene hjørnetang afsløret. "Selvfølgelig. Du er ikke en fange her." Svarede han. Hvad var det dog hun fortsatte med at antyde om ham? Det var ikke de levende han torturerede, ikke 'uskyldige' Demons eller mennesker han hadede nok til at ville gøre skade. Mange, som Alfredo, så han sikkert som en meget skræmmende figur. En elitær personlighed iblandt Demons, hvilket han vel også var. Men uden hans maske på, var det i hvert fald ikke han hensigt at være skræmmende. "Dette er blot et tilbud til dig, skulle sangtimerne eller øvelserne trække ud til nattetimerne." Tilføjede han. Et kort øjeblik tænkte han at det måske var usmart og usikkert at invitere hende så tæt ind på hans liv? Ville det være sikkert for ham, at hun overnattede deroppe fra tid til anden? At hun færdedes omkring hans ejendele.. Ingen måtte vide hvad han i virkeligheden var, hvad han i virkeligheden brugte det meste af sin tid på. Mange ville sikkert beundre og takke ham.. men Viktor havde gjort mange forfærdelige ting i retfærdighedens navn, og i tjeneste af denne by og dets civiliserede folk. Han havde brændt Mirth-dealere levende, omdirigeret rytmen af Zombie aktivitet for at skræmme folk væk fra et besemt område. Han havde allerede slået mange ghouls og zombier ihjel, og endda også et par mennesker. Skulle sandheden ryge ud i offentligheden, ville synet af ham ændres markant og dramatisk... og han mistænkte at det ikke ville være i en positiv retning.

Viktor blev stående i døråbningen til hverdagsrummet, rank og stor, og lænede sig en smule op ad dørkarmen imens han betragtede hende se sig omkring ved garderoben og soveværelset. Hendes kys var stadig lunt mod hans kind, sikkert med lidt utydelige aftryk efter læbestift, men det gjorde intet. I stedet stod han blot, stadig med hænderne i lommerne, og betragtede hende afslappet. Hun havde ret, hendes outfit var ikke ligefrem hvad Viktor ville kalde anstændigt, men ikke desto mindre, så klædte det hende. Han kunne nu godt forstå hvorfor så mange var villige til at betale så meget for hendes selvskab. Ikke at han selv ville gøre det eller havde gjort det. Men nogle mænd var jo af en sådan karakter. Svagere mænd.. Han nikkede blot overbærende til hendes ord. "Og du er selvfølgelig velkommen til enten at iklæde dig de klæder hjemme hos din moder, eller bringe dem hertil." Viktor vidste godt hvem hendes mor var. Vidste også hvem hendes fader havde været. Viktor havde vidst været til et selvskab engang da han var en dreng, før hendes fader døde, sammen med hans egen fader, selvfølgelig. Viktor havde midlerne, nysgerrigheden og ikke mindst den mistroiske natur til altid at undersøge og finde informationer om de personer han havde mødt. Og Lily var ingen undtagelse. For Viktor, var en enkelt opringning nok til at finde ud af alt om en person.
Det var måske på tide at han forlod hende, og overlod lejeligheden til hende. Han kunne uden tvivl finde noget 'andet' at bruge denne nat på, end at holde hende ved selvskab. Og han tænkte at hun sikkert også kunne bruge lidt tid i privaten. "Godt så.." Sagde han lidt fraværende og kiggede ned på sine sko inden han elegant vendte sig om. En tanke røg dog igennem hans hoved, og han nåede derfor kun et enkelt skridt inden han så vendte opmærksomheden imod hende igen. "Ønsker du at tilbringe natten her, eller vil du have mig til at køre dig hjem?" Spurgte han høfligt og smilte diskret i hendes retning.

Overraskelse var ikke hvad der slog ham, ikke denne gang. I stedet var det denne gang en form for medtagelse der slog ham. Han kunne have bakket, kunne have grebet sit tøj og forladt gemakkerne i god tid, inden hendes forførende skridt og blik nåede hen til ham. Som en hjort fanget i forlygterne af en bil, stod han blot stille, og fjernede ubevidst sine hænder fra sine lommer idet hun lagde sine arme og hænder om ham. Hans blik holdte kontakt med hendes, imens resten af hans sanser var rettet imod resten af hendes væsen. Ubemærket sitrede hans fingre blot en smule, og han måtte knytte sine næver for at skjule det. En dyb indånding susede igennem hans næsebor. "Jeg kan ikke benægte.." Nærmest hviskede han i en lavmælt tone, imens han smagte en smule på duften af hende. Det var næsten som om at mørket i hans øjne, i hendes øjne, opslugte hans eget væsen. Rejste i en langsom hast igennem hans krop og fyldte hans lemmer, gjorde ham blot til en marmorbleg skal. En alt for velkendt følelse, dog en følelse der ledte ham til at gøre langt mere voldsomme ting, end blot bringe nydelse til sig selv, og en lysten kvinde. "Jeg kan ikke benægte lysten til at blive.. begæret efter at.. tage dig." Lød det så fra ham, atter lavmælt imens han mærkede hendes fingre om skjortens knap. Nærmest visualiserede han de to stå der i døråbningen, hende som den yndefulde figur hun var, snoende sig rundt om ham, som en sensuel slange omkring hans væsen. Hans sitrende hånd blev stabil, idet den blev placeret på hendes lænd, og trak hende helt tæt til sig i en hurtig bevægelse. Han stod nærmest krummet over hende, og førte sit hoved tættere på hendes. Åndedrættet var roligt, næsten alt for roligt. Den anden hånd fandt hurtigt sin plads om hendes liv, og han snurrede hende hurtigt rundt, så hun stod med ryggen mod dørkarmen.
Hænderne greb om hende således at han holdte hende fast, kun med hendes skuldre, hals og hoved fri for hans spænd. Den ene hånd tog fat i hendes lår, men gled over spænderne af hendes hofteholder, op under hendes korte skørt. Han pressede sine læber imod hendes, i et sensuelt kys. Måske mere en sensuelt... meget mere end blot sensuelt. Musklerne spændtes, som var han gjort af sten. Det varede ikke længe inden han kunne mærke at hans hænder ubevidst spændtes om hende. Små glimt i mørket af de lukkede øjne viste sig for ham, levende billeder af de to, set fra oven. Han så sig selv bærende masken, så sværdet imellem sine fingre... små glimt af hende der vred sig i nydelse... Blod på hans hænder.. Tankerne fór væk, og han kunne mærke hele sin krop sitre og flyde af et dyrisk begær... af en animalistisk trang efter hende, hendes krop, hendes væsen... som var langsomt ved at blive en anden end hvad han genkendte. Og pludselig, ubevidst, prikkede hans skarpe hjørnetang hul på hendes underlæbe, han smagte blodet på sin tunge, og i en hurtig bevægelse skubbede han sig selv væk fra hende.
Hans åndedrag var ikke længere rolige, men dybe, og tvang hans brystkasse til at hæves i et febrilsk forsøg på at kontrollere sig selv. Han kiggede lettere forskrækket på hende, imens hans ene finger fjernede blodet fra han læber. Han skar sine tænder mod hinanden for at forhindre dem i at klapre mod hinanden, og vendte så blikket mod blodet på sin finger. "Jeg er nødt til at gå.." Sagde han for sig selv, og tog nogle hurtige skridt, først imod stolen der bar hans blazer, og derefter mod stumtjeneren der bar hans frakke. Han iklædte sig dem ikke engang, men stoppede op og kiggede en sidste gang på hende. Han følte sig som et monster. Som om at der var noget bag den blege skal, der forsøgte at bryde ud, bryde ud igennem øjnene under let rynkede øjenbryn. Forsøgte at bryde ud igennem arrene på hans brystkasse. Blikket var undskyldende, og efter et øjeblik, hev han døren op. Han sprang over trappens gelænder, og da han landede på jorden flere meter nede, iførte han sig blazeren og frakken, og forsvandt ind imellem teatrets utallige lokaler og haller.. Kunne det være? Var trangen efter at gøre skade.. større en begæret efter nydelse og den smule kærlighed hun kunne tilbyde ham? Som han kunne tilbyde hende?

//Out