Mirkwood, go home

Hun mærkede kort en arm sno sig om hende på vej til at låse hende fast. Hun spændte i hele kroppen men gav ikke en lyd fra sig, da hun var pænt sikker på at dette ikke var The Dark, men derimod flaben hun havde mødt tidligere. Flaben. Hun grinede lidt over øgenavnet, inden frygten satte hårdt mod hårdt og gav hende endnu mere næseblod. Hun havde lyst til at kaste op i hans hånd så meget krummede det sig i hende af frygt. Hun gav dog ikke efter, hun vidste bare at hun skulle væk. Med en kraftanstrengelse fik hun banket sin albue ind i hans ribben i håb om at slå luften ud af ham og vristet sig fri inden hun løb. Hun løb som aldrig havde løbet før. Rædslen var som en tærende syre der greb hendes blodåre og langsomt ætsede hende op. Hvor bilen holdt var efterhånden ligegyldigt. Hun skulle bare væk og det hurtigere end noget andet menneske kunne løbe. Selvom hun ikke var demon så var hun alligevel blevet trænet til at løbe som en. Hun havde fået presset sin krop til det yderste. Det kunne ses og mærkes på hende. Skoven fløj forbi omkring hende. Hvis hun gav lyd fra sig og tiltrak sig zombier - hun var ligeglad. Hun kunne ikke tænke, ikke se for bare blind frygt for noget fuldstændig fremmed for hende.
Hun kom til lysningen hvor hendes Audi holdt. Hun gled ind, spændte sig for og tændte for motoren der gav et vræl fra sig. Med det samme sprang en hel skov af zombier frem imod bilen fra buskadset hun holdt foran. Denne gang kunne hun ikke holde et skrig tilbage og slog fuld bak, lavede en baglæns 180 graders vending inden hun skød ud af skoven, væk fra den forbandede skov. Om demonen kunne komme væk derfra var hun ligeglad med. Hendes hoved var fyldt med skræk og frygt hun ikke forstod. Først da hun nåede The Gate i Shade begyndte hun at trække vejret nogenlunde normalt igen og se i bakspejlet. Hun var reddet. I sandhed var hun reddet.
//out