|
|
Post by Nathaniel Amarantine on Jan 4, 2014 15:07:28 GMT 1
Nathaniel kastede et blik på ham, et øjenbryn let hævet og han sukkede lidt inden han så tilbage ud på vejen hvor lyskeglerne skar igennem den disede luft foran køleren. "Yeah, whatever kid," svarede han tørt og lod det bare glide forbi. Han gik ikke op i petitesser. Han var lidt irriteret over hvor dum knægten dog alligevel lod til at være. Tænk at man ikke kunne tænke for sig selv og undersøge hvordan verdenen egentlig hang sammen? Hvordan havde han egentlig tænkt sig at overleve til han blev ældre? Ja det var jo lidt et under at han var overlevet så længe.
De gled ned ad en sidevej og kom til et nogenlunde fint boligkompleks af rækkehuse. Nathaniel kørte frem og holdt ind i sin garage. Hans hus var det sidste og lidt mere afsidesliggende end de andre, hvilket gjorde hans lyssky virksomhed lidt nemmere.
"Så er vi her," sagde han da de steg ud af bilen. Han låste dørene og med en hånd bag Hunters skulder og ledte ham ud af garagen og hen til huset.
|
|
|
|
Post by Hunter Wilson on Jan 5, 2014 11:44:06 GMT 1
Hunter sagde ikke noget resten af turen, han ville helst ikke sige noget mere der var dumt, så derfor valgte han at holde godt og grundigt mund. men det var vel også det bedste. Hunter så de drejede ned af sidevejen og kom til et pæn boligkompleks, han smilede ud af vinduet, han ville gerne havde boet her hele sit liv, så var han nok ikke endt som han var nu, men dette kunne han ikke lave om, han måtte bare komme videre, og se det positive i at han måske nu havde et nyt hjem, og et arbejde, han var dog ikke helt sikker på hvad arbejdet indbar, måske han skulle forsætte som trækkerdreng, ikke at han havde noget i mod det, for han kunne faktisk godt lide det, han var afhængig af sex så dette var også en god grund til at forsætte dette. Men hvis han nu havde noget der var langt bedre så ville han skuttet sige nej til dette. " woow " sagde han stille og steg ud af bilen. han lod NAthaniel føre vejen, han så på ham lidt her og der, og så ellers bare rundt " woow " sagde han igen da de kom ind i selve huset, " det virkelig flot, jeg har aldrig set så pænt et hus før " sagde han smilende. Tænkt at han måske skulle bo her, det ville ikke være andet end perfekt.
|
|
|
|
Post by Nathaniel Amarantine on Jan 5, 2014 11:57:18 GMT 1
Nathaniel trak et nøglebundt frem, låste fordøren op og ledte Hunter med sig indenfor. Det var en fin entré, ikke prangende, men alligevel velmøbleret. Der var ikke en ting der lå forkert derinde, og så alligevel så det ud som om der boede nogen der, selvom det var spartansk. Gulvet var af træ overalt, slidt ned af brug. Til højre for entréen lå en lille læsestue, til venstre lå spisestuen med et langbord lavet af en lang planke fra et gennemskåret træ. For enden var en kamin hvor gløder ulmede. Væggene var holdt i mørke toner, mørkegrøn og brun. Der var spejle hist og her, strategisk placeret for det trænede øje, men for andre virkede de mere tilfældigt sat op. Tegninger hang rundt omkring, sære tegninger der næsten virkede barnlige. De viste neutrale ansigtsløse hoveder med kryds som øjne, andre viste grove skitser af en skov, en hytte og en dysse. For enden af entréen kunne en ståldør skimtes til en elevator. Der var dog også en smal trappe op til overetagen.
"Smid jakken og skoene og føl dig hjemme," sagde han henkastet og stillede selv sine sorte militærstøvler ved indgangen og hang læderjakken. "Jeg har et gæsteværelse hvor du kan starte med at sove indtil vi har fået frigivet dine ejendele fra lejligheden."
|
|
|
|
Post by Hunter Wilson on Jan 7, 2014 19:39:10 GMT 1
Hunter smed hurtigt skoene, hang sin slidte og grimme jakke på en knage . inden han så på NAthaniel og sagde " tak Sir " han smilede og havde allermest lyst til at gå hen og give ham et kram " du skulle tilfældigvis ikke have noget stærkt at drikke, trænger seriøst til at drikke mig væk fra alting " sagde han stille og undlod at gå hen og give ham et kram. han gik ind af den ene døre der fulgte til en stue, han smed sig i en af lænestolene der var der inde, han elskede allerede at være her, her var dejligt varmt og lækkert. " jeg kan ikke sige dig hvor glad jeg er for du vil lade mig bo her og arbejde for sig " sagde han til NAthaniel og så efter ham. han stank af sur sved og var møg beskidt, og kunne egentligt godt bruge et bad, men han var vant til lugten og lagde derfor ikke selv rigtigt mærke til denne.
|
|
|
|
Post by Nathaniel Amarantine on Jan 7, 2014 19:45:20 GMT 1
Nathaniel fulgte ham ind i stuen hvor han gik hen til en skænk, fandt to glas og gav ham et ordentligt skvæt whiskey. Ingen is. Hvis knægten ville drikke, så skulle han have lov til at drikke. Han gik hen til lænestolen og rakte ham glasset.
"Så lidt, Hunter," sagde han med et smalt smil og tog en slurk af den stærke alkohol mens han betragtede ham hen over glassets kant. "Du kan gå op og tage et bad når du lige har fået dig et par genstande. Så sover du også bedre. Det er jeg sikker på at du trænger til ovenpå sådan en aften. Imorgen tager jeg dig med til stationen hvor du højst sandsynligvis lige skal afhøres. Det er ikke noget langvarigt, bare formelle ting der skal være på plads så du kan få hvad der måtte være tilbage af formue og ejendele." Hans stemme var måske udadtil velmenende, men i hans eget hoved spandt han idé på idé.
|
|
|
|
Post by Hunter Wilson on Jan 14, 2014 15:47:39 GMT 1
Hunter så på ham og smilede da han fik glasset, han nikkede som tak og tog en stor tår af glasset, han var lige ved at få det hele galt i halsen, han hostede og hakkede, det var virkelig stærkt, ” den er god” sagde han hostende, og tog en tår mere, okay, måske var han det folk ville kalde alkoholiker men han var ikke ligefrem vant til at så stærke genstande.
Da Hunter havde fået en del af drikke, og mange andre ville nok begynde at vælte rundt, var Hunter fuld, men ikke så fuld at han væltede rundt, han gik over til Nathaniel og sagde ” jeg låner lige et bad ” sagde han smilende og gik oven på , hvor han regnede med at det ville være. Han smed tøjet og hoppede i bad, det var længe siden han havde fået sådan en dejligt varmt og langt bad, da han var færdig havde han intet rent tøj at tage på, så han valgte at tage håndklædet rundt om livet og begav sig nedi stuen igen og så på Nathaniel, nu kunne man virkelig se hvor lyshåret og pæn Hunter var.
|
|
|
|
Post by Nathaniel Amarantine on Jan 14, 2014 16:01:30 GMT 1
Nathaniel grinede lidt af drengens reaktion på whiskeyen. Ja, det var hvad man kaldte "mirakelkuren for brystcancer", de stærke dråber. Og han elskede dem. Han lod knægten få lidt indenbords for at varme ham lidt op. Det lod til at hjælpe og han lod ham frit gå op ovenpå for at tage et bad. Han kunne godt trænge til det. Selv Nathaniel, der måske ikke var den mest soignerede af dæmoner, var ikke den der tog på vej hvis folk var en kende uhygiejniske, men det her var lige en kende for meget for hans smag.
Da knægten kom tilbage forsøgte han, uden held, at skjule et smørret smil. Man kunne se hvorfor drengen gav sin krop til andre, og sikkert også fik rigeligt med penge for det. Imens han havde været i bad havde Nathaniel udarbejdet et lille stykke papir, man kunne måske kalde det en kontrakt, til Hunter, så han kunne være sikker på at han arbejdede for ham og kun ham, men samtidig også fik det han skulle have. Han gik ham i møde. Papiret lå på skrivebordet ved siden af den lille bærbare computer.
"Hvis du skal bo her skal du jo også arbejde for mig, på den måde du bedst ved hvordan," sagde han og med en arm om drengens nøgne skuldre førte han ham hen til skrivebordet. Selv havde han smidt jakken og smøget den hvide skjorte op til albuerne så man kunne se hans muskuløse men slanke underarme og hænder. Han rakte ham en kuglepen for at han kunne skrive under. Om whiskeyen stadig havde noget at sige var ikke i hans tanker. Det var mere end et generøst tilbud han fik. Og Nathaniel havde én i huset når han var ude på opgaver, sådan som det snart ville være på vegne af Administrationen, og ikke mindst Lilys bud.
|
|
Fedt at være så inspireret alligevel! hehe
Selvom de nok ikke giver meget mening i sig selv xD