Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jan 3, 2014 19:39:48 GMT 1
Over Viktors læber bredte der sig et smil der atter afslørede de hvide hjørnetænder, og han skævede mod hende da hun rakte ud i luften efter en forklaring på hans natlige aktiviteter. Det overraskede ham ikke, ej heller gjorde ham nervøs at hendes vilde 'gæt' kunne komme så tæt på sandheden. Hans evner som skuespiller og hans generelle frygtløshed kom til gode i situationer som denne. Situationer som han også forventede ville komme fra tid til anden. "Eller bruger disse evner til at finde og kidnappe skønne frøkener i nattens mørke timer..?" Han besluttede sig for at lege lidt med, med en så humoristisk og lettere mystisk tone som han nu kunne, og lænede sig lidt imod hendes en øre da han sagde ordene lavmælt. Han var en melankolsk figur, så han kunne ikke undgå at ordene lød blot en smule skumle, men måske var det også hensigten? Han rettede sig atter op og lo lidt imens han undrede sig over hvilken reaktion der mon ville komme fra hende. Heldigt for hende, så var de nået til hendes hus, så hun behøvede ikke løbe langt for at undslippe hans klør. Og idet han rettede sig op, faldt blikket på husnummeret der tilhørte et hus med en nydelig lille forhave. Det var meget low-class i forhold til hvad han var vandt til, og ikke mindst hans egne 'gemakker' i teatret. Men der var dog alligevel en hvis charme over det.
Idet at de gik op til lågen der tydeligvis skulle adskille gaden fra forhaven og indgangen, placerede han til slut sin hånd på hendes ryg for at gøre holdt på deres lille gåtur. "Så dette er Deres hjem?.." Sagde han lidt for sig selv, men samtidig også med et smil på læberne.
Efter at have gjort holdt gik han lidt rundt om hende, og hånden adskilles fra hendes ryg ved fingerspidserne der gled af pelsen. Efter at have kastet et flygtigt blik på omgivelserne, tog han blidt hendes hånd og hævede den lidt op, inden han så placerede sine læber på håndryggen og knoerne til et lille kys. "Godnat, Miss Bellaiche." Han slap igen hendes hånd med et undersøgende blik på hende, og et lille smil. "Jeg vil se frem til at høre mere om Deres færden på Teatret." Sluttede han af, og åbnede lågen for hende.
|
|
|
|
Post by Lily Bellaiche on Jan 3, 2014 19:53:28 GMT 1
Nærværet og trygheden var som en blid, blød dyne der omsluttede hende. Hun vidste intet om hans egentlige job, men i hendes verden var det et romantisk liv, en superhelt der kæmpede for retfærdighed og befrielse af verden fra onde magter. Og i hendes øjne havde han allerede vundet. Han havde da dræbt ghoulen, ikke sandt? Skuespiller var han, og hun mærkede et ualmindeligt behageligt gys stryge ned ad ryggen da hun hørte hans stemme så nær hendes øre og hans ånde slog mod hendes lettere kølige hud. Åh gud, hvorfor faldt hun altid for de forkerte! De mystiske og uopnåelige. De mørke, melankolske, filosofiske mænd. Der var ingen af dem i Pleasure Quartier. Men han var her. Så levende. Så sælsom og underskøn. Hun mærkede sit hjerte slå og blodet bruse i kroppen mens de kom hen til lågen og hun blot var tavs, sådan som hun havde lært at være det når mænd talte. Hun så på ham, øjnene fulgte hans ansigt opmærksomt da han hævede hendes hånd og gav den et kys på håndryggen. Hun lukkede øjnene og nød øjeblikket som var det en evighed. Aldrig havde en mand behandlet hende så fuldent oprigtigt. Hvis han i sandhed var snigmorder, ja, hvorfor skulle han dræbe hende? Hvorfor kunne hun ikke være under hans beskyttende vinger resten af livet, synge ham i søvn med sin nattergalestemme hver aften, eller til alle prøverne på teateret?
"Ja, det er mit hjem," svarede hun kort ved bemærkningen af hendes hus. Hun ville ikke stoppe nu, ikke miste ham. Det var som om han var det eneste lys i det omgivende mørke hun havde der ventede oppe i hendes lille kammer med de skæve vægge og malerierne på væggene.
"Jeg glæder mig til at komme og synge for Dem," sagde hun med et lille smil. "Jeg har møde med Mr Dietric på torsdag kl.13 til audition, og miss Frederics har lovet at være og overvære det hele for at høre mig synge. Vil De måske også være der og høre mig?" hun håbede inderligt på et ja, men hun kunne ikke forvente det af en så travl mand som han. Hendes sorte øjne hvilede dog bedende på ham mens hun stod med hånden på den åbne havelåge.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jan 3, 2014 20:37:28 GMT 1
Han havde altid følelsen af at være forfulgt i disse gader, ikke fordi det var alvorligt eller et problem for ham. Det var ikke engang paranoia, men nok nærmere en inkarneret opmærksomhed og årvågenhed over ham. Han var trænet til at huske på detaljer og skærpe sine sanser. Dette hus og dets lokation ville for altid blive hos ham i lagene af hans hukommelse. Hendes duft ville for altid være hos ham. Han kunne alle små stier og veje i Staint efter 30 år i distriktet. Og noget af det mest vidunderlige ved dette sted, var at det ikke ændrede sig. Der var plads til små ændringer, renoveringer og forbedringer. Zombierne skulle ryddes af vejen, man kunne måske gøre distriktet forbeholdt mennesker og Demons. Måske endda renovere et par huse og veje. Men hans far havde synet på andre ting, trods familiens lille imperium af egendoms- og bygnings-selvskaber. Han holdte øjnene åbnet, ørerne lutret mod deres omgivelser, men alligevel ikke helt adskilt fra Lily.
"Heldigt for Dem, er jeg altid til stede til auditions og høringer. Det er vi alle tre." Svarede han så muntert han nu kunne, selvom det slet ikke var muntert, men blot indformativt og høfligt.
Han stod stadig tæt ved hende, stadig med hånden på den nu åbne låge og kiggede ned på hende. Igen fik han det ufrivillige indtryk af hende som et delikat lille stykke porcelæn, der ville briste ved den mindste berøring. Men det var jo langt fra sandheden. Hun var sikkert meget stærkere og 'holdbar' end hun selv indså. Han gjorde en sidste gestus som afsked, og nejede hovedet en smule med et diskret smil, inden han igen placerede sin hånd på hendes skulder, og derefter drejede rundt. Der var ikke brug for flere ord denne nat. Hun var kommet sikkert hjem, og så kunne han se frem til at høre hendes talent til hendes audition. Viktor fortsatte i et roligt tempo ned ad vejen, rettede på sit jakkesæt, inden han så drejede rundt om et hjørne, med kurs mod teatret.
//Out
|
|
|
|
Post by Lily Bellaiche on Jan 3, 2014 20:53:05 GMT 1
Lily stod og så efter ham. Et lille suk gled lydløst over hendes læber mens hun strøg håret bort fra ansigtet. Hun savnede ham allerede. Hun vendte sig dog alligevel og gik bort fra gaden, havelågen lukkede i med et smæld bag hende. Hendes sko klikkede mod gangstien op til døren og hun skyndte sig indenfor og op til sit kammer hvor hun gik til ro mens tankerne stadig fløj gennem hende. Glæde og fryd havde bredt sig i hendes krop og med tankerne rettet mod ham, kroppen tilfredsstilet for en sidste gang den aften, faldt hun i søvn i dybet af sin seng.
//out
|
|
Fedt at være så inspireret alligevel! hehe
Selvom de nok ikke giver meget mening i sig selv xD