Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Dec 30, 2013 18:46:09 GMT 1
Nattens mørke var faldet over Staint. På gaderne traverede rejsende og andre hjem i køretøjer, eller vovede sig ud på de mørke brostensgader, kun oplyst af lanternernes svage lys. Der var noget særligt over Staint i nattens timer. Ikke blot fordi der var mørkt, og ukendte lyde kunne anes i det fjerne, men distriktets særlige stil bidragede til den dystre og alligevel eksotiske stemning. Dette var dog ikke det værste distrikt at være i om natten, men absolut heller ikke det bedste. Men uanset hvad der mon foregik på gaden, så var det ikke der skrigende rungede. Nej, for under Staints gader, under dets flækkede brosten og langt væk fra lanternernes lys, var der de gamle kloakker. Store runde murstensrør der borede sig igennem jorden, til lyden af dryb og stanken af død og forrådnelse. Men dryp, zombiernes jamren og rotterne var ikke de eneste lyde der rungede igennem kloakken denne nat. En panisk jamren og usammenhængende ord skreg igennem kloakkens runge gange. En kraftig hånd iklædt en sort læderhandske var grebet om anklen på en en ung mand.. en ung Ghoul. Ghoulens hoved var skaldet, med blodårer der viste sig som blå og lilla streger i ansigtet. Ghoulen var iklædt en slidt hættetrøje og et par jeans, med en brun læderjakke. Og denne jamrende Ghoul blev slæbt ved anklen igennem kloakken imens han forsøgte at gribe fat i hvad han kunne. "Nej.. NEJ! Lad være!... Hvem er du!? Jeg ber dig, lad være med at slå mig ihjel!" Skreg og råbte han i en panisk angst imens han kikkede op på den større skikkelse der havde fat i hans ankel. Denne skikkelse var selvfølgelig Viktor... eller rettere sagt, hans alter-ego. Viktor var iklædt et kulsort jakkesæt med en sort trenchcoat der kun lige dækkede for sværdet. Et par sorte læderhandsker var om hans hænder, og et par blankpolerede sko prydede hans fødder. Slipset var sort, skjorten sort... og ja, masken var sort. han bar heller ikke kontaktlinser, så øjnene var lige så sorte og tomme som mørket i kloakken. Viktor faldt i med mørket, men kunne nemt se hvor han var på vej hen. Dybere ned i kloakkerne. Viktor nåede til et sted hvor kloakrørene krydsede hinanden, og gav endelig slip på den unge Ghoul. Den unge Ghoul forsøgte med det samme at slippe væk, men ikke før Viktor greb om den unge mands hals, og løftede ham op i udstrakt arm. Et tungt åndedrag kunne høres igennem masken, imens Ghoulen gjorde hvad han kunne for at trække vejret. "Hvem forsyner dig med Mirth!?" Lød det aggressivt fra Viktors dybe stemme, kun gjort dybere og mere rungende af kloakkens genlyd og masken over hans mund. Den unge mands hænder klamrede sig til Viktors arm for at holde sig selv oppe. "J-Jeg ved ikke hvad du taler om!" Fremstammede han forskræmt, og frygtede tydeligvis Viktors reaktion. Viktors reaktion var ungen ord, og i stedet kastede han den unge mand et par meter væk, og nærmede sig igen med tunge skridt og et truende blik imod den unge Ghoul der stadig hev en smule efter vejret. |
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Dec 30, 2013 22:32:45 GMT 1
Natten var stadig ung i Nikkis øjne. Hun havde brugt det meste af dagen udenfor byen. Hun havde sørget for at ingen uønskede væsner nærmede sig. Hun fnøs kort. De skulle bare vide hvorfor hun var så dygtig det til. Hun var en vederstykkelighed. En blanding af to racer. Hun havde brugt den tidlige aften på at drikke nogle sjusser, og da aftenen faldt på var hun taget hjem. Hun havde skiftet tøj, taget kontaktlinserne ud og var klar til at fortsætte jobbet hvor hun slap. Hendes nattesyn var ikke helt så godt som demons, og kontaktlinserne slørede det lidt. Desuden irriterede de fryggteligt efter en hel dag. Hun var iført en hættetrøje, som hun først trak ned, da hun ramte kloakken. Hun lod sig glide ned ad stigen så lydløst som muligt, da hun hørte stemmer. Hun krøb sammen bag et lille stykke væg, for at betragte scenariet. Det var en mand og en ghoul. Han prøvede åbenbart at få lidt information ud af ghoulen. Usle skabning. Mirth-junkie. Stoffet, der var udvundet af demons. Hun vidste ikke hvordan, men det var næppe en behagelig måde. Hun ville gøre meget for at få det stoppet. Måske var det åndssvagt siden hun kun var halv demon, men hun følte sig mere knyttet til dem end til menneskene. Hun blev distraheret af mandens maske. Var det en maske? Hendes nattesyn var ikke helt godt nok til at se det på den afstand. Hun var ikke bange for ham, men hun var varsom, da hun trådte frem fra sit skjul. Hendes våben var ikke synlige, bortset fra en mørk kniv hun havde i hånden. Han skulle jo ikke tro hun var komplet hjælpeløs. "Gør dog en ende på dens skæbne," sagde hun en smule tørt. Det var ikke fordi hun ikke holdt af at lege lidt med sine ofte, men zombierne var sjovest i hendes øjne. De var facinerende. De reagerede udelukkende på instinkt, hvor ghouls var... Utilregnelige. Nogle var næsten mennesker, mens andre var zombie-like. Hun skød hoften lidt til side og gav sig til at rense negle med knives spids. |
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Dec 31, 2013 0:19:57 GMT 1
Hurtigt faldt den maskede mands skygge atter over Ghoulen der lå og ømmede sig, og Viktor gik den på hug med hånden i et hårdt greb om Ghoulens kæbe. "Sig mig hvem der forsyner dig!?" Lød det fra bag den sorte maske, der faretruende var vendt imod Ghoulen. Mange var så ignorante at misforstå Viktor for at være The Dark. Hvilket han egentlig fandt lidt komisk. Masken, hans attitude og hans generelle outfit... såvel som hans evner.. gjorde ofte at hans ofre blev rædselsslagne og stivnede i hans blik. Viktor strammede grebet om Ghoulens kæbe, men hørte derefter en lyd. I det samme den kvindelige stemme lød, trak Viktor sin revolver og pegede den stædigt i retningen af hende i en truende adfærd. Men efter at have hørt hvad hun sagde, smilte han bag masken, og kiggede igen på den unge Ghoul. "Hvis du fortæller mig hvad jeg vil vide, lader jeg dig forlade dette sted inden zombierne kommer... de har uden tvivl hørt din jamren allerede. De er allerede på vej... kan du ikke høre det?" Sagde han først med sin dybe og forvrængede stemme. Han stoppede op i et kort øjeblik og lyttede til genlyden i kloakken. De var på vej... "Men hvis du ikke fortæller mig hvad jeg vil vide, vil jeg overlade dig til hende... hun virker ikke til at være den tilgivende type." Fortsatte han i den samme truende, men stadig afslappede tone. Det var de to valg han havde. Viktor havde stadig den hjemmelavede revolver peget mod kvinden, og strammede med den anden hånd, sit greb om Ghoulens kæbe og hals. Et kort øjeblik efter sukkede den unge Ghoul. "Lafrette.. Andreas Lafrette! Okay!.." Viktor nikkede og slap med det samme Ghoulen og rejste sig op. Den unge Ghoul rejste sig også op, men stod lidt og ømmede sig og med et forskrækket blik imod Viktor. "Du lovede.. Du ville lade mig gå, ikke?" Sagde han og kiggede stadig på Viktor. Sjovt nok virkede det som om at han var mere bange for Viktor end for den nyankommne... ikke noget man kunne bebrejde ham. Viktor fjernede revolveren fra kvinden, og puttede den tilbage i hylstret under frakken. Og uden at sige noget, rakte han lynhurtigt begge sine hænder mod Ghoulens hoved, og brække voldeligt Ghoulens nakke. Et knæk lød og kroppen blev slap og faldt til jorden. Viktor skævede mod kvinden og rettede på sit kulsorte jakkesæt inden han langsomt tog nogle skridt imod hende. Han knyttede sine næver, så lyden af læderet kunne høres. Det tog ham ikke mange sekunder at opdage farverne på hendes øjne. En halv-Demon tydeligvis. Hun så yngre ud end ham. Uden tvivl en Hunter eller lignende. "Og hvad bringer en Halv-Demon så dybt ind i Kloakkerne så sent om natten?" Sagde han roligt og lettere mystisk, imens han gik i en halvbue omkring hende, og endelig stoppede op, stadig med næverne knyttede og blikket fæstnet på hende. Nok var der Demon i hendes årer, men han var dog stadig mistroisk. Han vidste skam godt hvorfor hun var der, sikkert af samme grund som ham... men sådan at afbryde hans lille møde, i stedet for at holde sig skjult, var yderst usædvanligt. |
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Dec 31, 2013 0:36:23 GMT 1
Nikki var en yderst usædvanlig pige. Hverken demon eller menneske. Det gav nogle specielle personligheds-clashes. Hun betragtede synet af den maskeklædte mand, der arbejdede med ghoulen. Hun betragtede ham bare afventende, men der kom et skævt smil på hendes læber, da han truede ghoulen med at overlade den til hende. Hun ville elske det. Men han knækkede nakken på den inden hun kunne få lov at være med i legen. Igen reagerede Nikkis krop en smule aparte. Lyden var nok til at give hende kvalme, men hendes mørkere side kunne ikke lade være med at beundre hans råstyrke og måde at arbejde på.
Hun havde aldrig været bange for han ville skyde hende. Så havde han gjort det. Det var hun ret sikker på. Han virkede ikke ligefrem som typen, der spurgte før han skød, med mindre han vidste hvad han skulle spørge om. Hun satte sin kniv tilbage i hylsteret, da han sænkede sin pistol. "Penge..." sagde hun og gik nærmere den maskerede skikkelse. "Folk vil betale for de skøreste ting," tilføjede hun langsomt og nærmede sig ham næsten som en kat, der listede sig ind på sit bytte. "Hvad giver dig lyst til at tage en maske på i kloakken, hvor ingen kan se den?" Hendes smil gled langsomt op til et småflabet et af slagsen. Han virkede som en fyr, hun godt kunne more sig med. Så galt det bare om at se hvad der gemte sig bag masken. Men de kunne sikkert hygge sig med at hugge hovedet af nogle zombier.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Dec 31, 2013 1:13:11 GMT 1
Viktor havde kun undladt at skyde hende fordi hun var halvt Demon. Det var ikke produktivt at dræbe sin egen slags. Og desuden, virkede hun nu heller ikke særlig fjendtlig, endnu. Viktor var ikke stødt på mange andre hunters i disse kloakker. Han kendte dem godt, og efter hans militære træning hos akademiet, vidste han hvordan han skulle undgå fjendtlige og uvelkomne blikke... såsom at bruge en maske. Han var lidt af en offentlig figur i Staint, og blot det mindste glimt af hans ansigt, ville kunne føre til at han blev identificeret. Intet af det tøj eller udstyr han bar denne nat, var noget han bar til hverdag.
Viktor svarede ikke på hendes svar. Men hun havde ret. I Staints markedsplads kunne man finde de mest finurlige genstande, så det overraskede ham ikke at hun ville kunne tjene penge på en hyppig tur i kloakken. Han stod rank og med blikket fæstnet på hende imens hun nærmede sig. Hun var tydeligvis ikke bange af sig. Han lyttede til ekkoet i kloakkens gange. Zombierne var ved at nærme sig, men det ville tage et øjeblik for dem. Det lød ikke til at være forfærdeligt mange, allerhøjest et dusin af slagsen. "Der er andet, og andre end blot zombier og Ghouls i disse kloakker." Svarede han roligt til hendes lettere flabede spørgsmål. Administrationens agenter og snigmordere kendte han stort set alt til. De så ikke altid med positive øjne på selvtægtsmænd som ham selv. Så det eneste logiske at gøre, var at iklæde sig masken. Desuden, var skuespil og teatralsk opførsel en stor hjælp imod de fleste. Og hvis masken kunne inspirere frygt i Ghouls og mennesker, var det dét hele værd. Men zombier var ikke til at skræmme, for langt nede i dybet af deres sult til at registrere andet end deres aller dybeste instinkter.
Da hun kom nærmere, nærmere end han havde forventet, opfangede han den udfordrende natur i hendes opførsel, og trak atter revolveren ud af dets hylster. "Jeg bryder mig ikke om lege, Frøken." Lød det fra hans dybe stemme bag masken, imens hans kulsorte blik blev mere alvorligt. Dette var hverken tiden eller stedet til small-talk og julelege. Han kiggede ned på revolveren, og skubbede hjulet ud for at tjekke om der var patroner i alle løb. Derefter slog han den tilbage med et lille vip med håndledet og fæstnede atter sit blik mod hende. "Du må hellere gøre dig klar.." Zombierne var jo trods alt på vej.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Dec 31, 2013 1:28:06 GMT 1
Nikki lagde hovedet lidt på skrå til at starte med, men da han trak pistolen igen, trak hun sin kniv. Endnu engang vidnede hele situationen, at hun ikke var helt demon. Hun var langsommere end ham og det irriterede hende grusomt. Hun sendte ham et irriteret blik som om det var hans skyld. "Og jeg bryder mig ikke om at blive sigtet på," hvæsede hun. Hun gjorde en lille gestus mod ham med kniven. Hun kastede med hovedet, så hendes hestehale fløj om på ryggen af hende, fremfor at den lå over skulderen.
"Jeg har ikke mødt noget hernede, jeg ikke kunne håndtere," sagde hun en smule køligt til Viktor. Deriblandt ham. Han kunne jo prøve at pisse hende af, så skulle hun nok vise ham. Men lige nu galt det de zombier, der var på vej. Hun satte kniven tilbage i hylsteret for at trække en pistol, der sad i et hylster om låret på hende. Hun skubbede magasinet ud, for at tjekke at det var fuldt loadet, før hun satte det i igen. Hun satte pistolen tilbage i hylsteret. Hun foretrak at slås, fremfor at skyde folk på afstand. Dog havde pistolen reddet hende et par gange.
Da zombierne nærmede sig, gik Nikki tættere på dem. Der var ikke mange af dem, men alligevel lidt flere end hun ville være tryg ved at angribe alene. Så havde hun nok brugt pistolen i hvert fald. Nikki skiftevis stak zombierne i hovedet, sparkede dem lidt væk fra sig, for at hugge til igen. Hun fokuserede overhovedet ikke på hvad Viktor havde gang i, og hun kørte bare sit eget show. Hun håbede da på at han tog sin den af zombierne, og hun sørgede for ikke at blive omringet.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Dec 31, 2013 1:58:44 GMT 1
Hun virkede meget selvsikker, meget sikker i hendes egne evner og kunnen. Han vidste skam heller ikke hvad hun var i stand til, eller hvor god hun var til dette. Uanset hvad, skulle det nok blive interessant. Bag masken smilte han. Hun trak en kniv, når han trak en revolver... ikke effektivt, men bravt alligevel. Han hævede hagen lidt og lagde hovedet blot en smule på skrå da hun erklærede at der ikke var noget hun ikke kunne klare i disse kloakker. Hun var tydeligvis ikke stødt på Administrationens agenter endnu. Mennesker der med kvalificeret udstyr, havde trænet størstedelen af deres liv for at rydde alle trusler af vejen. "Lad det ikke stige dig til hovedet.." Svarede han blot og gengældte den kølige tone i hendes stemme. Men hurtigt derefter valgte han at ignorere hende og gå fobi hende og ind på midten af denne krydsning af kanaler.
Der var 3 indgange hvorfra zombierne kunne komme til dem, og det lød som om der kom zombier fra alle kanaler. Viktor satte igen revolveren i hylstret, og slog derefter hans trenchcoat lidt tilbage, så hans sværd blev afsløret. Han trak den langsomt op ad skeden, så lyden af stålens klang lød tydeligt igennem kanalerne. Han så godt i mørket, men det gjorde zombierne ikke, så det var med vilje at han lod sværdet lyde lidt tydeligt. Så ville de have en lyd at kaste sig efter. De var hurtige, og der stormede nu to zombier imod ham. Han skævede hurtigt imod kvinden, hun virkede ivrig og aggressiv. Han selv stillede sig med siden til zombierne, med sværdet i strakt arm skråt ned fra sin krop. Trods hans størrelse og højde, var han yderst elegant, og lod sin ene fod skride langs det stenbelagte gulv inden han huggede hovedet af den første zombie. I en flydende bevægelse tog han et skridt til siden, så den anden zombie missede ham, og i det samme huggede han begge arme af den. Den faldt til jorden, og vrikkede lidt rundt, idet den havde problemer med at komme op og stå. Han tog sin tid, også selvom en zombie nærmede sig bagfra. Han placerede sin fod på zombiens brystkasse, og holdte den nede. Med hans frie hånd, trak han revolveren og skrød et krater i kraniet på den zombie der kom bagfra. Sværdet stak han i den liggende zombies hoved, og svingede sig rundt for så at svinge sværdet imod en fjerde zombie. Den fjerde zombie blev hugget i to dele og den slæbte nu sin overkrop imod ham. Han stak sværdet i dets kranie, og lod den sidde der imens han skød en femte zombie der kom imod kvinden bagfra. Hans skud var præcise og hans håndtering af sværdet var elegant og dødringende.. kombineret med den styrke han havde som Demon. Flere var på vej, og han brugte tiden på at putte patroner i de tomme kamre af revolveren.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Dec 31, 2013 2:09:52 GMT 1
Nikki kunne godt være en elegant kæmper, men det holdt aldrig længe. Hun var oftest brutal, og jo mere blodet sprøjtede jo bedre. Så længe hun ikke fik det i håret. Det hadede hun. Hun elskede at slås. Den måde som adreanalinen pumpede i hele kroppen, den måde som alle sanser virkede forstærkede. Hun følte sig magtfuld, og det var noget hun elskede mere end andet. Hun begyndte at smågrine i ren og skær eufori, efterhånden som hun fik nedlagt flere og flere zombier.
Der gik dog ikke længe, før hun var nødt til at trække pistolen op af hylstert med en irriteret mine. Det var slet ikke lige så sjovt. Hun trak et par skridt tilbage, mens hun affyrede skud efter zombiernes hoveder. Hun lo lavt hvergang de ramte, og som det tyndede ud i mængden. Hun lavede dog et lille hop, da hun mærkede noget om sin ankel. En zombie, hun ikke havde fået stukket ordentlig i hovedet. Hun trak benet til sig og stampede den i hovedet med sine tunge støvler. Så sprællede zombien ikke mere.
Hun vendte blikket mod Viktor et øjeblik, for at se hvordan han klarede det. Det gik jo fint for ham, så kunne hun passe sig selv. Hun placerede brutalt kniven i hovedet på den sidste zombie i nærheden af hende. Det sprøjtede en smule denne gang. Den måtte være "frisk". Hun mærkede et par dråber blod løbe ned af sin kind og vendte tilbage til Viktor. Der var ikke mange zombier tilbage nu, og hun ville vente til de kom lidt tættere på, så hun ikke fik forvildet sig ud i noget hun ikke kunne håndtere. "Det klarede vi da meget godt." sagde hun med et euforisk grin og et vildt blik. Hun havde lyst til at fejre sejren. Hun ville have sprut, hun ville danse og så ville hun slæbe en fyr med hjem. Det havde hun fortjent.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Dec 31, 2013 3:15:51 GMT 1
Efter at have genopfyldt kamrene i hans revolver placerede han den dog igen i hylstret. Han kiggede også på sværdet som stadig sad i kraniet på zombien. Revolveren var et voldsomt våben. En hjemmelavet revolver hvis patroner ikke kunne spores, som som blæste et hul på størrelse med en knytnæve. Sværdet derimod, var et elegant våben. Det var hurtigt og effektivt, og krævede balance og styrke. Men måske var det på tide at have det blot en smule sjovt? Han tog sin trenchcoat af og hang den i sværdets skaft. Han ville ikke bare smide den, så den blev alt for beskidt. Blazeren tog han også af, og smed ovenpå trenchcoaten. Så nu var han kun iklædt bukserne, skjorten og sit slips. Alt sammen sort, og med de sorte læderhandsker. Han rullede skjorteærmerne op til albuerne imens han vendte blikket mod en zombie der kom stormende rundt om hjørnet. Det kunne være risikabelt hvad han gjorde, sådan at afvæbne sig selv for 'morskabens' skyld. Men han var en Demon, trænet i nærkamp. Han kunne klare sig selv.
Han løb imod zombien, og greb den om halsen, løftede den op, og hamrede den derefter ned i jorden, hvorefter han trampede på dets hoved. Kun to zombier virkede til at være tilbage, og begge kom stormende imod ham. Han trådte frem, så de ville blive provokeret til at angribe ham i stedet for hende. Hun virkede til at holde en lille pause, ingen grund til at spolere pausen, vel? Solidt plantede han sine fødder i jorden, og indgik i kamp imod de to zombier. Zombierne var selvfølgelig ikke opsat på nævekamp, men kastede sig i stedet med det samme efter hans strube og hvor de ellers kunne sætte tænderne i ham. Han slog den ene ud af kurs med en knytnæve til kæben, og greb den anden om kraniet. Han skar sine tænder og forsøgte at kontrollere sit åndedræt... men det kunne vise sig svært. Dette var ikke sjovt for ham, men dybt alvorligt. Zombierne var en trussel imod civiliseret liv i denne verden, og han ville hellere end gerne se dem alle udryddet. Han pressede sine tommelfingre dybt ind i zombiens øjne, imens den anden fik sig rejst op. Han kastede den ene zombie hen på den anden, og de begge to endte på jorden. Den ene med huller i øjenhulerne, sprællede lidt, desorienteret og nær døden. Den anden fortumlede sig op på benene igen, og Viktor sendte endnu en knytnæve mod den, denne gang så kraftig at kæben næsten blev flået af den. Han tog dets hoved, og bankede den imod sit knæ. Hurtigt derefter gik han hen til den anden, og satte sine knæ på den, for derefter at sende knytnæve efter knytnæve imod dets ansigt. Den jamrede og han fortsatte, indtil den eneste lyd var bryd på knogler og den plaskende lyd af kød der blev mast og blod der sprøjtede. En del blod faldt på hans maske og skjorte.
Viktor rejste sig op, og så sig omkring. Han ignorerede lidt hvad hun sagde, og gik tilbage til sit svær, og iklædte sig igen blazeren og trenchcoaten. Hans åndedræt var tungt, og det susede i en dyb rungen bag masken. Hendes euforiske grin fik ham dog til at vendte blikket mod hende. Hun var meget usædvanlig. Attraktiv, dog med et bæst gemt inde bag det smukke ydre. "Du kan klare dig selv i hvert fald... hvis ikke en anelse uelegant." Han trak sværdet op af kraniet, og tog et hvidt lommetørklæde fra blazeren, og rengjorde sværdet for blodet og kødklumperne, inden han stak den i skeden igen, og dækkede den med frakken. Han havde ikke i sinde at hvile på laurbærrene, og hyggesnakke med hende, så efter at have skænket hende et enkelt blik igen, gik han roligt ned ad en af kanalerne, og begyndte på den lange gåtur inden det sted hvor han kunne komme op derfra. Han havde trods alt slæbt den Ghoul et langt stykke ned i kloakken.
|
|
Fedt at være så inspireret alligevel! hehe
Selvom de nok ikke giver meget mening i sig selv xD